Fik vi endelig skrevet igen (ja, vi er ved at blive dovnere). Beklager vi bruger 'og' i saa mange af overskrifterne, men det er sgu svaert at lave en samlet overskrift for Luxor og Alexandria!

Luxor:
Luxor er en af Egyptens mest turistede byer (foej!), hvilket vi ogsaa fik at maerke, hver gang du gaar uden for en doer - alle vil saelge dig alt fra hash til islamiske bedekaeder. Det kan blive frustrerende i laengden, men heldigvis har vi saa smaat vendet os til det (vi siger "la, shukran" til alt der kigger paa os.. ;)).
Byen var hovedstad under faraoerne, dengang Theben, og der er stadig masser af levn fra den tid - navnligt templer og grave. Vores foerste aften i Luxor blev brugt paa museet (det er blevet en daarlig vane), der, i modsaetning til Det Egytiske Museum i Kairo, har formaaet at udvaelge faa genstande og dermed ogsaa kan fortaelle noget om de enkelte ting. I stedet for man absolut skal glo paa 25 sakofager, saa er de ligepludselig ikke saa specielle mer'!

Naeste dag havde vi bestilt en taxa, der koerte os i konvoj 60 km nordpaa til Dendera. Denne gang var det en rigtig konvoj, hvor bilerne koerte roeven paa hinanden, og politiet var allestedsnaervaerende og med larmende sirener - NICE! I Dendera saa vi det flotteste tempel hidtil i Egypten; det var samtidig ogsaa langt mindre turistet end dem vi hidtil har set (dobbelt bonus). Templet var stort set helt bevaret, og mange af hieroglyfferne havde stadig deres oprindelige farve - dertil kommer, at det er i flere etager, og man kan faa lov at besoege alle stederne (hvis man stikker vagten 2 kroner). Vi fik bl.a. kravlet rundt nede i de smaa katakomber under templet og fik adgang til tagudsigten.
Eftermiddagen blev brugt i Luxor paa Karnak-templerne, som er en masse templer spredt ud over et kaempe omraade. Naerheden til Luxor og antallet af templer, goer dette kompleks saerdeles velbesoegt, yderst velbsoegt desvaerre... Samtidig er komplekset langt fra ligesaa velbevaret eller imponerende (med undtagelse af arealet det straekker sig over), som de andre egyptiske templer, vi har stiftet bekendskab med, faktisk er det soelle og naesten lige saa overvurderet som den ufaerdige obelisk i Aswan.

Paa vores tredje og sidste dag lejede vi en cykel (saa mangler vi naermest kun rulleskoejter og loebehjul, foer alle transportformer er afproevet paa turen), tog den lokale faerge over til vestbredden og cyklede derfra cirka 5 km med stop ved billetkontoret til en del templer, til Deir al-Medina og Worker's Village. Her stillede vi vores cykler og beundrede stedet kort, inden vi i bagende hede gik igang med at hike over de thebanske bjerge til Kongernes Dal. Vi skal hilse og sige at 50 minutters gang, op af en bjergside i bagende sol med 30 grader (i skyggen!) bestemt ikke er nogen fornoejelsestur!
Tilbage i turisthelvedet fik vi med LPs hjaelp udvalgt 3 grave, hvilket vores billet berettigede os til at besoege: Ramses IIIs, Setnakhts og Siptahs grave (nej, spoerg os ikke hvem de er, vi ved kun at de er begravet i KONGERNES Dal - ligesom jer). Vi tog ikke ind i Tutankahmons grav, som ellers er den mest kendte, da den ikke skulle vaere saerlig spaendende og koster et ordentligt ekstratillaeg = et halv dagsbudget for os. Gravene havde nogle fine bevarede hieroglyffer og nogle ogsaa de oprindelige stenkister.
Herfra hikede vi endnu engang over de thebanske bjerge (denne gang paa den blaesende side, ahhh), hvor vi proevede at gaa ned igennem nogle kloefter, men desvaerre blev vi stoppet af for store elevationsforskelle, indtil vi kom til Hathepsuts gravtempel. Templet virker paa afstand naesten helt stalinistisk (Ask var lykkelig) i arkitektur, men taettere paa kan man godt fornemme, at det er et tempel fra det antikke Egypten. Desvaerre var alt lukket for renovation, saa ens billet var lidt ligegyldig, da templets facade og isaer beliggenhed er det klart mest imponerende. Saa vi gik igennem Gurna-landsbyen, der ligger midt i ruinerne, for at komme hen til Tomb of the Nobles - vi havde indloest billetter til bl.a. Ramoses og Nakhts grave. Nakhts grav havde flotte farverige hieroglyffer, hvorimod vi i Ramoses grav fik lov at gaa af en ikke-oplyst lav gang (for en 10-kroners bestikkelse, skandaloes overpris!) et godt stykke ned i jorden, hvor der ellers normalt er off-limit for turister. Her fik man indtryk af at vaere en arkaeolog, der lige har opdaget nedgangen til en ny grav.. det lige indtil man kommer ned, og der ikke rigtig er andet end nogle lave tilsandede kamre. 
Sidste stop paa dagens tur var Ramses IIIs (igen!) begravelsestempel (han blev ikke begravet her.. templet er bare rent lir - Nicolai oensker sig et tempel i begravelsesgave), som ligner de fleste andre templer vi har besoegt (gaab), og ikke stikker ud som hverken specielt haerget eller specielt velbevaret.

Tilbage i Kairo:
Vi tog en natbus fra Luxor til Kairo, hvor vi ankom lidt i 8 om morgenen. Vi skulle videre til Alexandria samme dag, men inden da havde vi noget papirarbejde i Kairo at ordne. Vi opbevarede vores store tasker paa togstationen, hvor efter vi tog hen til Den Danske Ambassade (nej bare rolig mor og far, vi er IKKE kommet i problemer) - her skulle Ask, bare, hente et fantastisk dyrt brev (160 kr for en side..) til den sudanesiske ambassade, saa han kunne ansoege om visa til Sudan. Derefter var vi et smut forbi Austrian Airlines kontor i Kairo, for at se om Nicolai kunne aendre flybilletten til en tidligere afgang, men alt var booket pga. paasken - aev! Saa fangede vi en taxa, der koerte os til den sudanesiske ambassade, hvor Ask en time efter, 100 US$ fattigere, fik en fint ny klistermaerke i sit pas, som han tror kan bringe ham til Sudan...
Til slut gik vi op forbi det kairenske immigrationskontor (igen en dejlig kommu-bygning), hvor Ask skulle have endnu et klistermaerke i sit pas, saa han kan komme tilbage til Egypten paa samme visum, efter han har vaeret i Sudan. Ved 5-tiden tog vi saa endelig toget mod Alexandria.

Alexandria:
Alexandria er ret middelhavsagtigt i baade arkitektur og stemning - husene i centrum minder langt hoejere grad om den italienske eller franske riviera, anno 1940, end om Egypten og Arabien. Naerheden til havet, de mange gode kaffebarer og de gamle dejlige sporvogne (nu har vi altsaa transporteret os paa alle taenkelig maader), der koerer paa gaderne giver byen en dejlig stemning. De foerste to hoteller vi proevede var begge fulde, saa vi bor for foerste gang paa et hotel, som vi ikke har fundet i LP - utroligt. Det er faktisk ganske udmaerket, og fra vores altan har vi kig til Middelhavet, saa vi kan ikke tillade os at klage...

Vi startede dagen i dag med at gaa ned til nogle romerske katakomber, der faktisk er ret omfattende, selvom det fra landjorden af ikke syner af noget. Her kunne man se en masse grave, men skeletterne var desvaere fjernet i de fleste af dem (undtagen dem der stadig er under udgravning og bevogtet af en 2-kroners vagt).
Herfra gik det saa delvist med sporvogn til det graesk-romerske museum - desvaerre var det lukket - ogsaa selvom vi proevede at bestikke vagten (vi forstaar stadig ikke, at det ikke lykkedes). Et stenkast derfra ligger nationalmuseet saa, et ganske udmaerket et forresten, der fortaeller om byens udvikling fra den blev grundlagt af Alexander den Store i 332 f.kr. til idag. (Alle dem der ikke tror vi besoeger alle der hersens museer loefter haanden nu)
Byens nye vartegn er den arkitektoniske perle Bibliotheca Alexandrina - bygget saa den skal efterligne Doedsstjernen fra Star Wars. I antikken laa verdens stoerste bibliotek faktisk i Alexandria, men desvaerre forsvandt det i en braend for laenge siden.
Inden i er bygningen ogsaa spektakulaer arkitektonisk, og det har masser af interessante udstillinger, en hel del boeger, et planetarium, internationale aviser og gratis internet.

I morgen skilles vores veje desvaerre, da Ask tager vestpaa til Siwa-oasen med stop i El Alamein (kendt fra WWII) og Marsa Matruh (100% ukendt), mens Nicolai tager til Kairo igen. 
Men mon ikke vi liige naar en farvel-bajer i Kairo inden Nicolai flyver hjem til kulden og masser problemer i Koebenhavns lufthavn...