Amman:
Efter 5 timer i bus fra Damaskus til Amman er det faktisk lykkes os at faa booket os ind paa et rigtig godt hotel, til billige penge - helt fantastisk!
Dagene i Amman er foerst og fremmest blevet brugt paa at se byen, hvis stoerste atraktion maa vaere et gammelt romersk teater med plads til 6000 mennesker. En ringe troest naar vi gik glip af et i det sydlige Syrien med plads til 20.000! Samtidig har vi brugt en del timer med Zeid, som er en af Nicolais venners venner. Han er lidt aeldre end os og en del af den jordanske overklasse, saa vi bruger rigtig mange penge naar vi er sammen med ham (laes: bowling, dyre cafeer, fester og private strande). Vi har baade vaeret paa druk (vi har stadig ikke scoret: for daarligt) og spist middag paa et Mariott hotel!

Det Doede Hav og Mount Nebo:
Dagene er selvfoelgelig ogsaa blevet brugt udenfor Amman. Et must er Det Doede Hav, turen blev dog rimelig kort for Nicolai. Paa en eller anden maade lykkedes det ham at falde over sine egne ben og skaere sig ret drabeligt paa en sten efter 3 sekunder ude i vandet! Saa var den strandtur ligesom slut (se billederne). Ask (som selvfoelgelig ogsaa skar sig) blev liggende og legede med boelgerne en 30 minutters tid. Til de uoplyste sjaele kan vi fortaelle at saltindholdet i Det Doede Hav er saa hoejt at man rent faktisk flyder ovenpaa! Helt vildt sjovt, hehe (jaja, vi ved vi er nogle patteboern).
Efter en tur i det vaade, og en gang lokal forbinding til Nicolai, satte vi (og Zeid) kursen mod Mount Nebo, stedet hvor Moses for foerste gang saa ud over Det Hellige Land, Israel (bla bla bla, religionspjat). Derefter faldt han doed om, og hvad kan man saa laere af det? Kravl ikke op paa et bjerg og kig paa Israel, det er et ondt land!
Anyway, vi tog en tur derop alligevel, om ikke andet saa for en meget flot udsigts skyld. Paa vej ned igen fandt vi et sted der hed 'Restaurent & Pup'. Navnet burde nok have advaret os, men vi gik ind alligevel. Vi fandt hurtig ud af at stedet kun serverede 3 slags burgere og ikke andet. Hmm, underligt...
Mens vi spiste kom der en stor neger i jakkesaet og spurgte Zeid om vi ville se paa pigerne(!), vi takkede paent nej, hvorefter negeren kiggede underligt paa os og lovede os rabat hvis vi ville komme forbi om aftenen hvor alle hans piger var til stede (her havde vi ligesom luret ideen). Vores foerste frokost paa et bordel blev samtidig den dyreste burger - overdrivelse fremmer - vi nogensinde har faaet, 40 JD (gang med 8 for beloebet i kr) for 3 burger, 3 oel og nogle snacks. Damn!

Jerash:
Dagen i dag har saa budt paa den 5. dag med regn (paa hele vores tur), og hen til en overbetalt turistfaelde af en soelle gang ruiner, hvor udklaedte arabere spillede tromer og saekkepiber til de andre turisters store fornoejelse (Ask: "Vi er ikke turister! Vi er backpacker, rejsende. Forstaa det nu, Marianne!"). Saadan virker stedet i hvert fald naar man har besoegt steder som Baalbek, Palmyra og Crac! I modsaetning til de andre steder virkede vejret her faktisk som en bonus, ruinerne laa paa nogle nogenlunde frodige, men ellers ret triste bjerge, og det passede fint med oesende regn! Ikke at det aendre paa at der var tale om en overbetalt turistfaelde

Og saa har vi desperat skrevet en masse mails til tourarrangoere i Libyen (man maa ikke rejse alene i Ghaddafis (hehe, han skrev 'fis') politistat) fordi vi bare ikke vil hjem!

Nicolai sig fralaegger alt daarlig og barnlig humor i ovenstaaende tekst, og skyder skylden 100% paa Ask!