Beirut:
Vores to sidste dage i Libanon havde vi bestemt til at vaere i Beirut. Om aftenen den naestsidste dag (sidste aften) havde vi desuden bestemt os for at tjekke Beiruts beroemte natteliv ud - til det havde vi allieret os med Hamada og hans ven, som vi kender gennem en af Asks venner - tak til Sali. Der var lidt forvirring om, hvor vi skulle hen, men efter noget tid fandt vi en pub, hvor vi slog os ned. Da pubben lukkede ved 2-tiden, havde vi taenkt os at finde et nyt sted i universitetsbydelen Hamra - desvaerre var alt, til vores store skuffelse, lukket! Saa vi tog en taxa ned til bargaden Rue Monot. 
De fleste natklubber paa gaden tog desvaerre en alt for dyr indgang i forhold til vores backpackerbudget, men til sidst fandt vi alligevel stedet Rue Cuba, hvor det var gratis at komme ind. Vi blev fulgt ind af en libanesisk mand, der, da vi var kommet ind, kraevede, at vi skulle betale ham for indgangen. Da stedet var gratis stod vi totalt ufortstaaende overfor det, og vi slap da ogsaa for at betale "indgang", da vi gik igen, for at slippe for ham. Paa davaerende tidspunkt var Hamada og vennen blevet traette og tog en taxa hjem - men vi var langt fra klar til at gaa hjem, da klokken kun var tre. Desvaerre ville byen ikke som vi ville, da de fleste barer var lukket. Hvad fanden er det for et 'beroemt natteliv'?? Til slut faldt vi dog over en bar, hvor vi fik skyllet et par drinks ned saa hurtigt vi kunne, inden de ogsaa lukkede. Da var gode raad dyre - og vi endte med at tage hjem alt for tidligt (ifoelge os!), kl. har jo ikke vaeret mere end lidt i 4... Beiruts legendariske natteliv faar tommelfinger nedaf herfra!

Dagen efter vaagnede vi med noget der maa betegnes som semi-toemmermaend (hertil var Asks hurtige kommentar: "Jeg har savnet dig min ven"). Saa selvom vi var rustne i disiplinen 'Faa noget ud af dagen paa trods af toemmermaend', var det vores sidste dag, og vi havde endnu ikke faaet set nationalmuseet. Saa vi stod tidligt op og tog en taxa derhen ('Toemmermaend goer ussel mand doven' siger et mange tusinde aar libanesisk visdomsord - vist nok). Stedet huser en samling af velbevarede kister, statuer mm. fra romertiden og alle andre tidsperioder man kan komme i naerheden af. Ellers er det ikke videre imponerende. Efter museumsbesoeget tog vi (igen via taxa) forbi vores stamkaffebar i Downtown, foer vi igen ramte hotellet til fods (heraf den meget nyere libanesiske laeresaetning: 'Ingen kur uden kaffe' (NEJ! Det er altsaa ikke noget vi bare finder paa)). Her ringede vi til Ahmad som skulle koere os til lufthavnen. Ahmad er en libanesisk taxachaffoer, der har boet i Tyskland, og derfor snakker tysk, som vi havde benyttet tidligere. Hvis nogle skulle undre sig. Vi tog afsted i relativt god tid, og da vores taxachaffoer hoerte det tilboed han os en rundtur i hans bombede kvarter i Sydbeirut.
Indtil da havde tegnene paa sommerens israelske bombninger vaeret sparsomme - og havde for stoerstedelens vedkommende vaeret begraenset til broer. Her laa der dog murbrokker og bombede skeletter af huse, hvoraf nogle endnu var beboede, som tydelige tegn paa krigen. Taxachaffoeren fortalte meget levende om, hvordan der tidligere havde vaeret skoler, laegeklinikker osv., som israelerne havde bombet, fordi de troede det var en terrorrede for Hizbollah - alene i Beirut doede over 30.000 under sommerens krigsraedsler. Desvaerre havde vi kun omkring en time til at samle indtryk, foer vi maatte koere mod lufthavnen igen, saa vi kunne naa vores fly til Dubai. Et indtryk der ikke var specielt rart.
Hvis I har brug for en tysk-talende taxachaffoer i Beirut, der kan vise jer noget off-the-beaten-track, kan vi varmt anbefale ham (tlf. nr. 03-082928).

Rejserute: Beirut -> Tripoli -> Beirut -> Byblos -> Beirut -> Byblos -> Beirut -> Sidon -> Beirut -> Faraya Mzaar -> Beirut -> Baalbek -> Beirut -> Tyre -> Beirut.

Nicolais tanker:
Libanon er et komplekst land, hvor uro kommer let, og uro gaar let. Det bemaerkede vi allerede paa andendagen i landet, hvor store demonstrationer mod regeringen lukkede alle veje og butikker, og vi ikke havde meget at foretage os. Dagen efter var alt normalt igen, og de eneste spor efter urolighederne dagen inden var mindre huller i vejen, der hvor demonstranterne havde lavet baal. Den libanesiske regering er dog vant til denne ustabile situation, og ved derfor, at de er noedt til at placere militaer paa gaden. I starten virker det overvaeldende med tanks placeret paa de centrale pladser og militaer paa stort set hvert et gadehjoerne, men man erfarer hurtigt, at de er flinke mennesker, der blot soerger for ro og orden, og man vender sig derfor ogsaa hurtigt til dem. Selv de bevaebnede Hizbollad-maend, der afhoerte os pga. vi tog billeder i det muslimske kvarter, viste sig at vaere saerdeles venlige mennesker, der blot soergede for deres lidt specielle orden.

Libaneserne har desvaerre laenge boet i et land plaget af krig og uroligheder, hvilket ogsaa afspejler sig i folkesjaelen, der i langt hoejere grad end i Oman og UAE siger "Lev staerkt" - pigerne er praecis saa afklaedte som de danske, naar de skal i byen, og medmindre man bevaeger sig i staerkt shiamuslimske kvarterer i Sydbeirut eller i Bekaa-dalen, ser man sjaeldent et toerklaede. Kvinder med sloer var saa godt som ikke-eksisterende - jeg tror vi saa to paa vores to uger. Den liberale alkoholkultur i det overvejende muslimske land (omkring 60-70 % muslimer) er endnu et aspekt i denne mentalitet - ligesom deres meget hasarderede bilkultur og deres kaerlighed til ski er det.

Landet er utroligt smukt - her fusioneres det bedste fra den arabiske kultur med det bedste fra middelhavskulturen. Naar man gaar i Beiruts Downtown, kunne man ligesaa godt befinde sig i Nice eller Catania; og Byblos pittoreske havn hensaetter en fuldstaendig til livet paa en graesk oe. At man samtidig har muligheden for at staa paa snowboard en times koersel fra Beirut og havet goer det bare endnu mere attraktivt - taenk sig at kunne bade i Middelhavet og staa paa ski samme dag! Det absolutte hoejdepunkt i Libanon var dog ruinerne i Baalbek, hvilket maaske er det mest imponerende jeg nogensinde har set. Man foelte sig fuldstaendig hensat til romertiden, naar man kunne faa lov at gaa der helt for sig selv - og man imponeres i fantastisk grad over den byggekunst man har lagt for dagen degang. Hvis bare landet var mere roligt, ville jeg ikke vaere i tvivl om, at her ville blive overrendt af turister.

Asks tanker:
News flash: Nej, der er ikke altid uroligheder i Beirut. Nej, man bliver ikke beskudt bare fordi man gaar rundt i Hizbollah-kontrolerede bydele! Nej, Hizballah er ikke bare religoese fantikkere!
Ja, det er en skraemmende start paa ens ferie naar der overalt er politi, soldater og tanks - alle bevaebnet til taenderne (ja, jeg skrev tanks). Men hvis man som vestlig turist vaelger, at tage paa ferie goer man det typisk med vanlig vestlig arrogance. Det betyder alt planlaget af et selvskab, luksus (efter libanesisk standard) hotel og penge til et buy-it-all forbrug. Det betyder saa igen at man bliver indlogeret nord for Beirut i de meget velhavende kristne kvartere der aldrig oplever skyggen af uroligheder, simpelthen fordi 3 stjernede hoteller, og derover, naermest ikke er til at opstoeve andre steder. Paa trods af denne usmaglige rejseform, som er et direkte bitchslap i ansigtet paa en ellers saa venlige, men fattige, lokalbefolkning, boer man ikke snyde sig selv for at besoege Libanon.
Landet er som sagt befolket med venlige sjaele, der paa trods af vestlige regeringer, er enormt glade for vestlige turister (undlad at laese: pga. udenlandsk cash). Libanon har enorme oplevelser at byde paa, hvad enten man er til strand eller sne. Og nogle af de flotteste ruiner o.l. i verden.
Vi har godt nok oplevet uroligheder hernede. Men mange af den har vi opsoegt! Hvis der en dag er en stor demo, bliver man bare paa hotellet. Skudepisoder (som den i Tripol) er uhyrer sjaeldne, og forholdshvis ufarlige, af skudepisoder at vaere. Kidnapninger, hemmeligt politi, o.l. er ikke eksisterende. Landet er omtrent lige saa farlig at faertes i som f.eks. Spanien (ETA) eller England (2005 bomberne). At udenrigsministeriet 'fraraader alle unoedvendige rejser til Libanon' er kun utryk for vanlig vestlig paranoia overfor Mellemoestlige lande. Desuden er alle Libanons rigdomme og ubehageligheder (bombede broer, huse, ect.) en noedvendig oejenaabner for den gennemsnitlige vesterlaendig.

Nu er der sikkert nogen der taenker: "Aarh nej, Ask er blevet hjernevasket til at hade vesten!" Men nej, verden er ikke sort/hvid. Libanon har endnu engang vist, at religion og politik ikke kan blandes sammen uden at skabe konfliker (Israel/Hamas, USA/Irak, sunni/shia, osv. osv.).
Nogen er sikkert blevet forarget over min Hizbollah-kommentar i starten. Saa her kommer en kort forklaring: Hizbollah er ogsaa religioese fundamentalister af vaerste skuffe, men de er ogsaa meget andet. De er velgoerenhedsorganisationer der hjaelper de fattige, de soerger for uddannelse (skoler) og fritidsaktiviteter (sportsklubber,), de hjalp de ramte civile efter de israelske bomber (det var ogsaa lidt deres fejl) da den libanesiske regering ikke gjorde, og undervisning i bombebaelter (no, just joking). Selvfoelgelig kan man argumentere med at skolerne, sportsklubberne og saa videre kun er for at rekrutere og uddanne nye fanatikkere, men uddannelsen havde de fatiige boern naeppe faaet paa andre maader og hvis ikke de unge havde haft fritidsaktiviter havde de haengt paa gadehjoernerne og lavet ballade. Et sted de havde vaeret endnu letteret at rekrutere. Saa husk lige paa, at det er de faerreste der KUN er onde, forskruede fundamentalister...
Paa trods af det, er Libanon dog et demokratisk land, og hatten af for det selvom korruptionen i landet er alt for hoej. Ikke at det er nogen undskyldning, men det maa vaere ufatteligt kompliceret at vaere politikker i Libanon. Landet har en enorm arbejdsloeshed. Konstante spaeninger mellem de mange religioese grupper (der er 18 forskellige religioner i Libanon), og er et af verdens fattigste maalt paa penge pr. indbygger. Sidste problem saetter desvaerre korruptionsporblemet i perspektiv - for naar befolkningen ikke har nogen penge er vejen frem ikke, at de folkevalgte beholder lidt selv...

Konklusionen maa lidt vaere foelgende: Libanon er et dejligt land, libanesere er dejlige mennesker (selv Hizbollah-tilhaengerne), Jeg taenker tydeligvis alt for meget politik, Libanon er usikkert, men ikke farligt og Udenrigsministeriet er en paranoid satan (konspirationsteori: Ministerieret fraraader rejser til udlandet fordi det vil betyder penge ud af statskassen og true vores loebende poster paa betalingsbalancen (den var til dig Cat)).

Vi beklager i oevrigt, at tvinget jer igennem saadan en lang beretning :)