Byblos:
Netop som urolighederne virker overstaaede og man vil ta paa et lille hyggeligt smut til Byblos, smaa 40 km nord for Beirut, bryder helvedet loes igen! Mere om det senere...
For vi kom rent faktisk til Byblos, desvaerre saa sent, at vi kun naaede at se Sankt Johns (John John!) kirke og en lille, men meget malerisk havn. I kirken blev vi ogsaa vidner til nogle fanatiske kristne boenner, de er altsaa lidt spoejse med al deres hjernevaskende religion hernede.
Middagsmaden boed paa traditionel libanesiske mezze (smaa retter, f.eks. hummus, som man dypper broed ned i). Saa mens vi sidder og spiser begynder TV-et at vise nye kampe fra Beirut - egentlig lidt underligt at sidde i noget, der lige saa godt kunne vaere et ferieparadis, og vide at man er noedt til at koere tilbage til religioese gadekampe om en halv times tid. Heldigvis var det ikke noget problem at komme hjem til hotellet i Beirut. Vi blev samlet op af en minibus, og da vi kom til hotellet, kunne vi se, CNN fortaelle om 4 doede og 150 saarede demonstranter - igen.. Det betoed ogsaa at den libanesiske regering med start kl. 19:30, bestemte sig for, at udsende et udgangsforbud for hele hovedstaden! Paa davaerende tidspunkt var Nicolai et smut ude og faa en kebab i paa naerliggende snackbar, hvilket betoed, han i teorien skulle blive paa baren, indtil udgangsforbuddet blev ophaevet - det var dog ingen problemer at komme tilbage til hotellet.

Ask skulle senere samme sted hen, og efter en skideballe/afhoering af libanesiske sikkerhedsstyker, lykkedes det ham faktisk at faa lidt snacks! Ellers stod den paa satellit-TV og kortspil resten af den utroligt kedelige aften.
Faktisk giver satellit-TV'et os lidt problemer. Vi kommer for sent i seng og endnu senere op, heldigvis er to uger nok lidt for langt tid til Libanon, saa vi har tid nok til at naa rundt de obligatoriske steder. Satellit-TV'et betoed jo at vi ikke naaede at se det store ruinomraade, der er i Byblos, det betoed endnu en tur med minibus (det er vi efterhaanden blevet gode til). Det er i oevrigt et imponerende omraade: der er baade korsridderslot, romersk teater, ottomanske huse og persiske gravpladser.

Netop fordi vi har saa meget tid bliver mange af dagene brugt i Beirut. Mest paa at sove, drikke kaffe paa cafeer, se byen og glo TV.. I en af vores ture rundt i byen kom vi ned i de sydlige kvarterer, et af dem tydeligt domineret af Hizbollah tilhaengere, og uden at taenkte naermere over det blev vi ved med at tage billeder af byen. Der gik dog ikke mange minutter foer Hizbollahfolkene (den bevaebnede slags) opdagede os, og de er ikke saerlig glade for, at man tager billeder af deres huse. Det resulterede i en laengere afhoering, hvor vores pas blev tjekket for israelske stempler, vores kamera og identiter tjekket og vores billeder fra kvarteret slettet, inden vi fik lov at gaa igen. Man begynder jo ikke at argumentere med bevaebnede Hizbollahfolk, men udover det var de faktisk meget flinke (af fanatiske islamister at vaere).

Sidon:
Oven paa det maatte vi jo hellere komme lidt ud af Beirut. Saa vi tog sydpaa, ikke saa langt, at vi saa meget til resterne af de israelske bombardementer fra i sommers (ud over to oedelagte broer), til byen Sidon, halvvejs mellem Beirut og den Israelske graense.
Egentlig er der ikke saa meget at skrive fra Sidon, byen har et havnefort, eller hva man nu skal kalde det. Billederne derfra er ogsaa snyd. Vi kan trylle, saa Ask blev i virkeligheden slet ikke vaad. Sidon har, som mange andre byer, et autentisk mellemoestligt marked (en souq), desvaerre kom vi lige omkring middagslukketiden (kl. 15!?), saa der var ikke saa meget at se. Vi faldt til gengaeld over en flok boern, der spillede fodbold. Turister er sjaeldne og vi var jo spaendende nyt, saa vi blev meget hurtigt samlingspunkt, ud over at vaere vilde med hullerne i danske 5 kroner, blev Ask udfordret af en af moegungerne til en gang breakdance. Selvom 'The Kid' (han her naeppe vaeret mere end 9 aar) ikke kunne meget mere end et par moves og freezes (se billederne) er Ask efterhaanden godt rusten, og man maa nok erkende, at Ask blev udbattlet!

Ski: Faraya Mzaar
Nu til den maerkeligste ting man kan lave i Mellemoesten: Staa paa ski. Ikke lige den foerste tanke, vi havde med vores tur, men naar man nu har chancen, saa er det dumt at lade den glippe. Ca. 25 dollars fra Beirut (man er noedt til at ta en taxa), ligger Mt. Libanon-bjergkaeder, der er en del over 2000 meter hoej. Om vinteren aabner der masser af skisportssteder, og saa er der ellers doemt fri leg i sneen! Vi tog til Faraya Mzaar, anbefalet af vores hostelvaert, og stedet er faktisk stoerre end de fleste steder i Sverige og Norge. Klasse!
Saa en hel dag med ski og snowboard var det perfekte afbraek fra alle ruinerne og borgene. Toppen af det var selvfoelgelig afterski med burgers, oel og Jack Daniels, hvilket gjorde det noget svaerere at forhandle prisen hjem til Beirut (ca. 35 dollars).

Dagen i dag har igen staaet paa afslapning, og vi kan berolige alle de nervoese mennesker derhjemme med, at alt hernede efterhaanden er roligt og fredeligt. Faktisk har Hizbollah haft en kaempe demonstration i formiddags i anledning af den islamiske helligdag Ashura, men for en gang skyld uden uroligheder overhovedet. Saa fremtiden ser lidt mere lys ud, selvom alt hernede kan vendes 100% paa hovedet i loebet af et par timer!

Planen for i morgen er at besoege de, efter sigende, imponerende romerske ruiner i Baalbek. Endnu har vi heller ikke vaeret i Tyre og Aanjar, som begge skulle vaere et besoeg vaerd. Beretninger derfra foelger forhaabentligt ;)