Wahiba Sands, Raz Al-Jinz og Sur
Vi (specielt Ask) skylder Bjarne vores liv! Han har lejet en Toyota Corolla til os! Saa Ask har endelig faaet opfyldt et af sine oensker, at koere bil i den (sindssyge) mellemoestlige trafik, og det uden at ha' lavet ridse i bilen...

En del af den koesel betoed en tur 350 km ned forbi oerkenen Wahiba Sands hvor vi blev noedt til at stoppe. En af de vigtige ting paa vores tur var at spille fodbold i en af oerkenerne, dette til stor glaede for de smaa unger der boede i den lille flaekke vi stoppede i. Desvaerre var turen op paa oerkenen (sanddyngerne er omkring 200 meter hoeje) saa haard, at det ikke blev til mere end et par spark.
Derfra gik turen videre langs kysten til skildpaddestranden Raz Al-Jinz. Der blev det til en guidet tur efter moerkets frembrud, hvor vi og en gruppe irriterende tyske turister fik lov til at se de halvanden meter store havskildpadder ligge og begrave deres aeg. Skildpadderne er naermest tamme og man kan klappe dem paa hovedet uden at de hverken flytter eller brokker sig. Nice!
Ask valgte vikingestilen, og sov i en bivuak direkte paa det usle grus. Hvilket resulterede i 10-15 myggestik i ansigtet (hvem har nogensinde hoert om myggestik i ansigtet?!?), mens Nicolai valgte en mere bekvemt og toeset loesning, og sov i bilen. Set i bagklogskabens lys var det nok smartest, men ikke helt saa sejt...
Ask stod tidligt op for at se paa solopgang (der var desvaerre ikke nogle skildpaddeunger paa stranden), saa vi koerte tidligt de 50 km op mod den gamle havneby Sur. Egentlig er byen ikke voldsomt spændende, men den er et god base for flere udflugter langs kysten. Desvaerre er en Toyota Corolla ikke god til offroadkoersel, saa vi gik glip af en masse flotte wadier, fordi vi maatte vende om halvvejs. Tilbage i Sur fik vi besoegt et skibsvaerft det byggede originale omani traeskibe, kaldet dhows.

Paa de 400 km tilbage til Muscat skete der ikke meget andet end, at Nicolai gik i staa et par gange, da han, paa en afsidesliggende parallelvej, fik lov til at proeve Corollaen. Og faktisk fik lidt smag for det, de gamle kan vist godt hoste op med et koerekort, naar vi kommer hjem...

Muscat
Vi har besoegt Muscats gamle bydel et par gange, men de fleste gange har det vaeret moerkt og ikke helt saa sjovt. For Muscat er nok en af de hovedstaeder i verden, der har mindst at byde paa. Udover nogle forts, sultanens store palads og et par hvidkalkede bygninger er der faktisk ufatteligt doedt. Saa der brugte vi ikke mere end en formiddag.
I dag kom vi efter et par dage sydpaa tilbage til Muscat. Dagen boed mest paa restituering, dvs. soevn og en virkelig god brunch paa et af Muscats store hoteller (ja, vi flottede os). Lige bag Bjarnes boligkompleks ligger nogle store sandbanker hvor han var oppe og koere lidt 4-hjulstraek med os. Der stoedte vi ogsaa paa et par af hans kollegaer der havde allieret sig med et ordentligt offroadkoeretoej, en Jeep Wrangler. Den er aaben, saa vi blev sat om bag i, og saa floej vi ellers over den ene sandtop efter den anden. Ask fandt ud af, at selvom man koerer en 4x4 saa kan det vaere problematisk at koere i 40 cm loest sand paa en 30% skraaning, men fik efterhaanden nok styr paa det til at han ogsaa ku' trykke speederen i bund ud over sandet (paa trods af Nicolais - manglende - tiltro til Asks evner i sand).

Salalah
Turen til Salalah kraever, at man sidder 12 timer i en lidt gammel turistbus. Derfor var vi fornuftige og koebte en billet til bussen der koerte fra Muscat kl. 19 og ankom i Salalah kl. 07. Det betoed saa ogsaa, at vi var noed til at sove en del efter ankomsten. Som saa igen betoed, at vi ikke naaede Salalah Nationalmuseum som naaede at lukke inden vi stod op...
I bussen oplevede vi noget af den gaestfrihed som Mellemoesten er saa kendt for. Efter bare et par timer have vi faaet 5-6 nye venner i form af passagerene omkring os, som var meget interesserede i vores rejse.
3 af vores nye venner moedte vi tilfaeldigt senere samme dag, da vi var nede og se sultanes palads i byen (self. har han mere en et) og den gamle souq. De inviterede os med til fodboldkamp, desvaerre ikke live, men Oman spillede mod Emiraterne. Saa vi blev budt paa frisk kokusmaelk, te og fodbold paa storskaerm sammen med et par hunderede lokale omanier :) Oman vandt forresten 2-1, saa der var fest og glade dage.
Anden dag i Salalah skulle egentlig spenderes i Mirbat, 70 km oest for byen. Men vi var noed til at bruge alt for mange timer paa at faa fikset vores flybilletter til Iran, saa det blev der ikke tid til. Koeb altid flybilletter hjemmefra! Ogsaa selvom de er 15% billigere hernede...
I stedet tog vi paa daseferie paa den lokale strand, og selvom strandene omkring Mirbat skulle vaere meget bedre, var denne godt nok laekker! Saa paa trods af temperaturer der naermede sig 30 grader, havde vi hele stranden for os selv. Laekkert! Meget bedre end storm og regn i DK. Muhahaha!