Rejserute i Sultanatet Oman: Grænsen -> Sohar -> Muscat -> Nizwa -> Wadi Ghul -> Jebel Shams -> Muscat -> Wahiba Sands -> Raz Al-Jinz -> Sur -> Muscat -> Salalah -> Muscat

Nicolais tanker:
Smag på navnet Oman... siger det dig ret meget? Nej vel? Det kunne lige så godt have været et land i Vestafrika eller Sydøstasien. Men Oman ligger ikke desto mindre ud til Det Indiske Ocean på den Arabiske Halvøs sydøstlige del - og er en velbevaret hemmelighed for den almindelige vesterlænding. Ved første syn rimer Oman på 1001 og en nats eventyr med dens skøre sultan og omaniernes traditionelle klædedragter; men tag ikke fejl - Oman er i høj grad blevet en del af den moderne civilisation.
Sultanen, der kom til magten i 1970 og siden da har regeret landet, har ført landet ind i den moderne tid. Inden da levede de fleste af fiskeri, men med fundet af olie i Oman, har det været muligt at kunne udvikle landet. I et sultanat skal der være mærkelige regler - Oman er naturligvis ingen undtagelse - her er snavsede biler forbudt (giver bøde på 5 OR), alle husene i hovedstaden skal være lave og holdes i hvid eller sandfarvet og alle offentlige ansatte skal bære traditionel klædedragt.
Dette ser dog ikke ud til at slå omanierne ud af kurs - de er utroligt glade for deres sultan, og er ikke, som vi i vores vesterlandske tankegang kunne forestille os, undertrykte ofre for et diktatur. De er derimod imponerende venlige mennesker; det oplevede vi allerede, da vi stod ved UAE-Oman-grænsen, hvor vi blaffede mod syd: anden bil, der passerede, stoppede. Det oplevede vi gang på gang, da vi gik på gaden, hvor omanierne af ren høflighed og oprigtig nysgerrighed spurgte, hvordan vi havde det. De er måske landets allerstørste attraktion!

Oman har dog mange andre utroligt seværdige steder, som overraskende nok ikke er overrendt af (og endog besøgt af særlig mange) turister. Wadi Ghul og Jebel Shams byder på imponerende naturoplevelser, der sagtens kan konkurrere med stedets kælenavn Grand Canyon. Wahiba Sands er en ørken som i barndommens drømme, og byder på spetakulære udsigter udover, hvad der virker til at være, milevide bredder af orange ørkensand. Man forundres også over, hvorfor masseturismen ikke for længst har fået sit tag i Omans sydøstlige region Dhofar, hvor naturen under monsunen efter sigende skulle være gudesmuk, og stranden med garanti kan få prædikatet bountystrand. Rejs til Oman, hvis I får chancen, det vil I med garanti ikke fortryde - men sig det ikke højt - for det er en nydelse at dele landet med de indfødte, og ikke hundredevis af busser med engelske og tyske charterturister!

Asks tanker
Jeg var fra starten meget skeptisk omkring Oman. For hvad fanden er der i Oman? Ingen derhjemme har nogensinde hørt om Oman, og det er vel sådan både godt og skidt.
På den ene side betyder det af tusindevis af mennesker er gået glip af en fantastik oplevelse ved ikke at besøge landet. En ting alle der har mulighed for det bør gøre mindst éen gang i deres liv! På den anden side betyder det at her ikke vrimler med irriterende turister, eller sælgere. Landet ligger uspoleret hen og gæster bydes velkommen med et smil.
Oman har på mange måder været en øjenåbner for mig. For det første (og mest ulogiske) har jeg fundet ud af, at diktaturer kun er en skidt ting i 95% af tilfældene. For det andet er jeg blevet overvældet af de flotte omgivelser og for det tredje er jeg blevet endnu mere træt af den såkaldte danskhed som vi er så glade for hjemme i DK.

Oman er på mange måder et eventyr. Landet har en enevældig sultan der nærmest ejer landet. Der er stort set ikke en hovedgade der ikke er opkaldt efter ham. Hans navn, Sultan Qaboos, pryder national arenaen, den Omaniske fodbold liga, samt næsten alt andet af vigtighed. Ligesom hans billede er på hver eneste af landets pengesedler. Han har sågar indført sine egne eksotiske love, en beskidt bil vil f.eks. koste dig en bøde på 75 kroner. Men alligevel jubler befolkningen over ham. Npgen vil selvfølgelig påstå at han holder befolkningen fanget i en jernnæve, men der er næsten ikke noget politi i Oman, og endnu mindre millitær. Befolkningen elsker deres gamle sultan for det han har gjort for landet. Da han trådte til fandes der kun et hospital, 2 km asfalteret vej, 2 skoler og der var hverken militær eller politi. Folk levede som de havde gjort i århundrede uden nogle former for nutidig luksus. Nu er Oman er land i udvikling, med sattelit-TV, en veludbygget infrastruktur og ALLE børn kommer i skole, om de så skal hentes med helikoper! Sultanen er en mand der elsker sin befolkning og kun vil dem det bedste, så selvom han lever i overflod glemmer han aldrig sin befolkning. I et land hvor sultanen er venlige ved alle ønsker meget få at se et land splittet i et højre og venstre af et vestligt demokrati.
Landet byder på fantastiske naturoplevelser, som en ung knægt som mig ikke har kunne opleve i Europa! Bjerge, ørkner og kløfter perfekte for fri leg i en 4x4 og hvis skønhed du ikke ser i f.eks. Alperne. Lange, tomme hvide strande som får feriestederne i Sydspanien til at ligne overfyldte sandkasser, og et klima der ALTID byder på god vejr!

Men Omans største plus er uden sammenligning landets befolkning. Altid er det åbne og vil altid lige høre hvor du kommer fra og hvorfor du besøger deres lille land. Folk, unge som gamle, det hænger ud af bil vinduerne og råber "Welcome! How are you?" når de triller forbi. Selv når man kommer som Irriterende Turist og flasher sin kamerablitz direkte op i ansigtet på dem opfører sig uhøfligt (jf. deres tradition og skikke) tilgiver de dig. Du er jo gæst!
Det kunne mange mennesker lære noget af. Hernede er gæster, fastboende eller turister, alle en gave fra gud. Der er ikke noget fremmedfjenskhed over for andre kulturer og traditioner, og hvis man endelig gør noget uhøfligt bliver man med det samme tilgivet. Der er ingen småborgerlighed, intet jeg-er-bedre-end-dig-for-jeg-er-født-her sygdomme. Så selvom om mange kvinder (det står dem frit for) er iklædt burka, alkohol ikke sælges, medmindre du har en licens og intet bacon. Er befolkningen der uden sammenligning er den flinkeste jeg har mødt. Og 1000 gange bedre end den gennemsnitlige dansker. Man bliver sgu helt ked af at skulle videre, for det betyder bare at flyturen til DK nærmer sig...