Travelmarket England
Choose country:
 

Free Travellog

 

 
mellemosten » Journals » Hajdykning!

Hajdykning!

Saa bliver det alligevel ikke meget vildere; dykning med hajer! Ikke noget med, at smide koed ud til dem, og gemme sig inden i et metalbur. Naa nej, ud i vandet til dem i deres naturlige element!

First ting efter at vaere ankommet til Port Sudan ved Roedehavskysten (efter en ulidelig 20 timers bustur i en af de gamle truckbusser) var at gaa ned til Hilton-hotellet, som huser dykkercenteret i byen. Her kan man heldigvis betale med VISA, som det eneste sted i Sudan, og det reddede mig.
Den foelgende morgen kl. 7 stod jeg, friskere end jeg nogensinde har vaeret kl. 7 om morgenen, ude foran Hilton med to engelske dykkerinstruktoere og 4 engelske dykkerturister! Fordelen ved Hilton er, at de har en fin lille bus vi, og alt vores udstyr, blev koert til havnen i. Her ventede en 20 meter yacht paa os.

Efter halvanden times sejlads, kom vi til naturreservatet Sha'ab Rumi (jo, naturreservater kan ogsaa vaere midt ude i vandet), hvor vores baad var den eneste, der kunne spottes. Foerste dyk fra baaden boed paa en ca. 20 meters nedstigning til en sandbund, hvor koralrev brugtede sig paa som smaa klipper, der skød op til 8 meters dybde. Dem kunne vi saa svoemme imellem sammen med 100-vis af farverige fisk, og lad mig sige med det samme: Sudans rev slaar til hver en tid dem, der er at finde ved den egyptiske kyst!
Allerede inden vi kom ud til den egentlige action, blev vi besoegt af den foerste hammerhaj, der lige ville se lidt naermere paa de nye gaester, samt en par barracudaer. Ude hvor der er action, falder bunden (som er blevet 100% koralrev) 90 grader til 700 meters dybde, hvilket betyder at man bare stirre ned i en blaa masse, selvom vi havde fantastiske 60 meters sigt (sammenlign med 5 meters sigt paa rigtige gode dage i Danmark).
Herude svoemmede vi rundt mellem 10-15 hammerhajer (opgav at taelle - det var for vildt), og passede meget paa ikke at komme for taet paa dem. Vi fik ogsaa besoeg af to store hvalhajer (veggi-haj), og de er godt nok store! Stoerrelser er svaere at bedoemme under vand, men forestil jer to store Toyota jeeps paa raekke, og saa har i ca. stoerrelsen paa en hvalhaj!
Lige da dykket er ved at vaere forbi, dukkede der ogsaa to Reef Sharks (ved sgu ikk hvad de hedder paa dansk) op. De ligner til forveksling livsfarlige tigerhajer, som vi kunne have stoedt paa, men er langt mere aggresive og meget nysgerrige. Saa nysgerrige, at jeg kunne ha roert en af dem, hvis jeg ville. Vi svoemmede tilbage gennem "koralklipperne", fulgt paa vej af et par hammerhajer og massere af barracudaer, inden den stod paa buffetfrokost i baaden.

Det 2. dyk var henledt til en anden del af Sha'ab Rumi, som er lidt mere dykkernoerdet. En fransk undervandsprofessor har engang i tidernes morgen bygget det forste undervandshus her, hvor han og ligesindedet kunne eksperimentere med hvad der sker med mennesker, naar de opholder sig laenge under tryk. Saa selvom baade koraller og fisk var flotte og til stede i store maengder, var det ikke helt det samme som ved det foerste dyk.
Inde i huset er der stadig luft, hvilket betoed, at vi kunne svoemme derind, tage udsyret af, og 'hvile' lidt. Huset ligger paa 8 meter vand, men bunden naermer sig de 20 meter, saa I skal forestille jer, det haenger i luften (vandet), og er holdt fast af nogle snorre.

Det her har uden tvivl vaeret de bedste dyk (af ca. 25 hvis jeg husker rigtigt), jeg nogensinde har lavet, og da en uges live aboard (en speciel slags dykkerferie) er billigt hernede, vender jeg helt sikkert tilbage! Af smaa nedture var, at vi hverken saa delfiner eller havskildpadder, som ogsaa plejer at husere paa disse kanter. En af englaenderne lovede at sende mig de billeder, hun havde taget, saa det kan vaere, jeg kan dele oplevelsen med jer :)

Efter en mindre konfrontation med en Mr. NoOne af en politimand blev jeg desvaerre noedt til at bruge en ekstra dag i Port Sudan, fordi han ikke ville lade mig tage bussen. Det hele endte med, at jeg naesten (ved det, det er ikke godt nok) blev anholdt, og skulle igennem 4 timers papirarbejde for bl.a., at faa en rejsetilladelse, som jeg ikke havde raad til. Det endte med, at den lokale 'politi-general' lod mig tage afsted mod Khartoum uden en rejsetilladelse (som jeg, ifoelge regeringen her, ikke behoever - derfor var jeg lidt pissed fra starten) og jeg naaede mit fly, ved at tage en luksusbus (til fucking 45 dollars), der kun brugte 14 timer paa turen, i stedet for truckbussen, som havde haft mig i Khartoum et par timer efter take off...

Jeg er nu i Kairo og bruger dagen med en studerende paa AUC (American University in Cairo) som vi moedte i Nuweiba, inden jeg tar til den Israelske graense, hvor jeg nok kan se frem til 10-12 timer venten og forhoer, inden jeg blir lukket ind, hvis jeg altsaa bliver lukket ind.
Vesterlaendinge med stempler fra Syrien har vaeret tilbageholdt i henholdsvis 4 og 6 timer, ved jeg. Mit pas indeholder ikke bare syriske, men ogsaa iranske, libanesiske, sudanske stempler og stempler fra den arabisk halvoe. Alle steder som ikke anderkender Israel, og som Israel derfor ikke kan lide. Saa det skal nok blive underholdende, og jeg har faktisk hoert at de gaa saa vidt som at Google folk...

Journal info

 
Travelmarket England
The travel search engine Travelmarket.co.uk searches across more than 1,000 websites to find the best and cheapest travels for you.