Og velkommen til verdens mest stoevede land, men det vender vi tilbage til!
Selvom baaden til Sudan fra Egypten var lidt et tilloebsstykke af de sjove: 2. klasse (som jeg befandt mig paa) var 2 store rum i bunden af skibet, hvor folk kunne sidde paa traebaenke i de 17 timers sejlads (og 4 timers ventetid), hvilket betoed at de fleste 2. klassespassagerer befandt sig paa daekket, som hurtigt blev saa fyldt med sovende arabere, at man ikke kunne komme hverken frem eller tilbage! Lokalerne i bunden af skibet blev til gengaeld fyldt med pakker, saa det ogsaa var mere eller mindre umuligt at kommer nogen steder dernede. Det eneste jeg mangler var nogle kyllinger og geder, saa havde det vaeret ligesom i daarlige b-film. Velkommen til Afrika!
Vi var 4 ikke-arabere paa baaden, og efter vi var kommet i land kunne vi bruge halvanden dag paa papirarbejde (rejse- og fototilladelser, vaccinationspapirer, indgangsstempler og -registrering), hvilket betoed at vi foerst kom ud af havnebyen Wadi Halfa onsdag middag (jeg gik ombord paa skibet mandag morgen).
Transporten hernede er i oevrigt et tilloebsstykke! Jeg har set de 2 foerste asfalterede veje i dag (wouw) i Sudan, det betyder at busserne ikke bare er busser. Det er ombyggede 4-hjulstrukne lastbiler. Taxierne er aabne Toyota Pickups, hvor man sidder paa ladet, og nogle gange er der slet ikke de her muligheder. Jeg var strandet i en landsby langs Nilen, kaldet Wawa, og eneste fredagstransport var en truck med boenner hvor jeg (og 8 andre) proevede at ligge og sove uden at falde af, mens den koerte 20 timer gennem den stoevede oerken til provinsbyen Dongola, hvor jeg er nu. Fanme heldigt, at den ikke transporterede reservedele til biler!
Busserne, pickups'ne og lastbilerne ryster allesammen saa meget, at soevn er umuligt og efter 3 timer foeler man, at ens indre organer er omdannet til en menneskelig milkshake. Nik&Jays "Op og ned som en fjeder" har aldrig vaeret mere passende (og over at en saek boenner ikke giver meget affjedring).
Bare for at goere det hele vaerre, er air con'en i busserne, det fact at der ikke er glas i vinduerne, saa det er cirka ligesaa stoevet, som at sidde paa ladet af en truck eller pickup. Efter 5 timer er du daekket med ca. 5 milimeter stoev. So if you don't like dust, don't go to Sudan!
Forklaringen er simpel. Oerkenen er ikke sandoerken, det er grus oerken. Proev i at tage en haandfuld grus op og kast den ud i luften, og se hvor meget det stoever. Ta 5 billioner saa meget grus et sted hvor det ALDRIG regner, og koer en stor truck igennem og forvent en sigtbarhed lig nul!
Saa jeg har ikke rigtig set andet end oerken og passport- og immigrationskontorer indtil nu.
Naar man overlever alt dette er Sudan til gengaeld et dejligt land! 2 naetter har jeg brugt i smaa landsbyer uden hoteller, og har faaet gratis mad og logi af de lokale, som paa ingen maade vil hoere tale om, at jeg betaler dem! Ulemper ved dette er at rent drikkevand er umuligt at skaffe, saa jeg maa bare haabe, at der ikke er alt for mange dyr, der har pisset i broenden. Og selv det fact, at jeg endnu ikke har set et rigtigt toilet eller faaet et rigtigt bad, siden soendag morgen i Aswan.
Fordele og ulemper ved arabiske toiletter:
Ulemper:
Ingen laas paa doeren eller tag.
Fyldt med fluer og kaempemyrere
Det er svaert at ramme hullet naar man sidder paa hug
Det kan tage aar at komme over den mentale barriere, at skulle toere sig i roeven med sin bare haand.
Fordele:
Det lugter ikke
Det er mere renligt, fordi man vasker sig bagefter
Det er lettere at laese avis i mens fordi ens laar ikke er i vejen
Man saetter sig ikke paa et koldt marmorsaede
Naar man har ledt efter en rigtig toilet i en uge, og forstoppelsen er ulidelig, gaar beloennelsescenteret i hjenen helt grassat efter man har udfoert akten!
Kom endelig med flere ups and downs!