Rejserute: Damaskus -> Hama -> Crac des Chevaliers -> Hama -> Aleppo -> Deir ez-Zur -> Dura Europos -> Deir ez-Zur -> Palmyra -> Damaskus -> Aleppo -> Damaskus -> Quneitra -> Damaskus -> Jordan.

Nicolais tanker:
Gang paa gang paa denne tur overraskes jeg over, hvor lidt hold der er i de fordomme, man har om de mellemoestlige lande. En smaaborgerlig dansker vil finde tanken om en rejse til Syrien urovaekkende, for landet er jo befolket med fjendtligt indstillede arabere med en Kalashnikov over armen, og med magt undertrykker alle kvindelige elementer i samfundet. Som i forhaabentligt allerede har gaettet, er dette naturligvis langt fra sandheden!

Syrerne er, som alle vi har moedt paa vores rejse (Bahrain og UAE undtaget, hvor vi desvaerre ikke var i kontakt med lokalbefolkningen), utroligt venlige mennesker. I den arabiske kultur modtager man gaester hjerteligt - ogsaa selvom de kommer fra landet med Muhammed-tegningerne. Jeg vil aldrig glemme den mand i Deir ez-Zur, der stoppede os midt ude paa gaden, gav os mangojuice og inviterede os indenfor i en vens forretning, hvor vi faldt i snak; altimens han fiskede en pakke servietter, nogle noedder og en perlekaede (den har 99 perler, som symboliserer Allahs 99 navne - hvilket muslimer reciterer, mens de taeller dem), som vi fik. Efter lidt snak om stort og smaat, var han fast besluttet paa at invitere os ud paa en restaurant, hvor vi fik et kaempe maaltid mad. Inden vi sagde tak for mad mm., insisterede han ogsaa paa at koebe en pose noedder til vores busrejse dagen efter. Dette er blot et af eksemplerne paa den arabiske gaestfrihed - bare skyggen af saadan noget var vist aldrig sket i lille Danmark.

Landet er dog ikke kun befolkningen - Damaskus' gamle bydel er et vaeld af sanseindtryk. Husene ser faldefaerdige ud, men det paa den mest pittoreske, romantiske maade. Gaar man indenfor, hvad enten det er i Det Danske Institut eller i et af byens mange gode spisesteder, er de paa vidunderligste vis blevet restaureret, med fontaener i gaarden, moenstrede farverige lofter og stukkaturer, kan man ikke undgaa at blive imponeret over byens naesten uhoerte skoenhed. Endvidere oplever man det syriske dagligdagsliv paa taetteste hold, naar man sipper til en te i en af byens mange autentiske cafeer, mens man kigger ud paa de handlende i de eventyrlige souq'er.
Skulle man blive traet af Damaskus, gud forbyde det, saa er Syrien heldigvis et alsidigt land - og ruinerne i Palmyra, Aleppos storslaaede souq'er og de flotte borge, med Crac des Chevaliers som det absolutte hoejdepunkt, er alle en rejse vaerd. Undskyldninger for ikke at rejse er der nok af - men Syrien er et saerdeles sikkert land og fantastisk billigt, saa glem undskyldningerne og tag til Syrien (ok - det er vist ved at blive en kliche, men der er virkelig noget om snakken!).

Asks tanker:
Slyngelstaten Syrien? Jeg tror faktisk ikke vi har moedt nogle slyngler... En masse banditter (mest taxachauffoerer), men ikke nogle slyngler! Saa Bush, UM og hvem der ellers holde os almindelige mennesker vaek fra Syrien: Drop retorikken!

Men udover en lidt uheldig udenrigspolitik har Syrien faktisk massere af gode ting at byde paa!
Min nye favoritby (i heeele verden) er paa under en uge blevet Damaskus (laes "Divine Damaskus", red.)! Byen er simpelthen saa vanvittig fascinerende, at det naemest ikke kan beskrives. Bare det at man er noedt til at stikke af fra folks venlighed siger en del om befolkningen, og jeg kunne godt fristes til at laese arabisk paa Damaskus Universitet i en 6 maaneders tid, mens jeg boede i den gamle by, gik i Hamman en gang om ugen og ellers bare noed de fantastiske restauranter, cafeer og mennesker, og allermest denne stemning! Det er lidt som at vaere i en travl, larmende storby hvor alt er fredeligt og roligt!
Samtidig er Damaskus nok den sikreste by jeg med 5 millioner indbyggere, jeg kender! Der er stort set ingen kriminallitet (udover at turister bliver flittigt hustlet, hvis ikke de laerer priserne rimelig hurtigt), og man toer bevaege sig alene ned af den moerkeste, smalleste gyde paa hvilket som helt tidspunkt af doegnet uden af foele sig det fjerneste truet.

Damaskus overskygger faktisk resten af Syrien, om det saa er kystbyerne med deres flotte strande, Palmyras ruiner, Aleppos souq eller Golans skoenne natur. Ikke at alle disse ting ogsaa er fantastiske, Damaskus er bare saa meget bedre!

Problemet med Syrien, og med Palmyra i saerdeleshed, er de oekonomiske problemer. Selv uden for de gamle bydele i Damaskus, Aleppo eller Deir Ez-Zur (for bare at naevne nogen) er husene gamle, nedslidte og faldefaerdige. Overalt paa gaden sidder der folk, hvis forretning (og overlevelse) bestaar af et lille taeppe hvor der ligger 20 shampooer, ure, underbukser eller lignende, intet andet.
For en rig vestlig turist, er det selvfoelgelig en rar ting, for alt er virkelig billigt. Selv for backpackere (vores oprindelige budget var 3500 syriske pund, ca. 400 kr. Nu er det, efter et par nedsaettelser, paa 2000 pund om dagen). Du kan altsaa leve for 230 kr om dagen - for 2 personer. Og det var jo ikke fordi vi har sparet specielt meget!

Selvfoelgelig skal man ikke undervurdere at landet er et diktatur, men det er ikke en politistat! Der er ikke politi over alt, folk er ikke bange for at komme med (konstruktiv) kritik af praesidenten, og bureaukrati giver faktisk stoerre problemer end love og regler hernede.
Faktum er, at man ikke skal straffe sig selv, eller Syriens befolkning, ved at blive vaek fra Syrien pga. landets lidt nogen gange forfejlede udenrigspolitik!