Damaskus:
Et gammel sagn fortaeller, at foerste gang Profeten Muhammed kiggede ned paa Damaskus fra bjergsiderne omkring byen, naegtede han at besoege byen, fordi han kun ville besoege Paradis en gang - efter hans doed. Og vi kan kun give ham ret, Damaskus er et paradis!

Vi landede i lufthavnen omkring kl. 13, halvanden time senere havde vi fundet vores hotel. Et af byens billigeste (vi sover for ca. 50 kroner - tilsammen!), men det er relativt rent og emmer af hygge med en overdaekket gaardhave, stukatur i lofterne og gamle vaegudsmykninger - og det beliggendheden blot 200 meter fra den gamle by er perfekt!
Den foerste halve dag blev brugt paa at slappe lidt af, se byen, drikke kaffe og sludre med de lokale paa en autentisk arabisk cafe smaa 20 meter fra vores hotel. Vi var ogsaa et smut ude i den moderne del af Damaskus, det vil sige, den senest opfoerte del, der ligger udenfor murerne - mange steder er det svaert at se forskel! Damaskus er netop saa usselt og fattigt som vi forestillede os Mellemoesten hjemmefra. Mange af husene er uhyre faldefaerdige og nogle virker helt ubebolige.

De naeste par dage blev brugt i Damaskus gamle by, og hvilken by! Her kommer sagnet fra foer, virkelig til sin ret! Det meste af bymuren findes stadig, de fleste af gaderne er ikke mere end et par meter brede og fyldt med alt fra krydderiforhandlere over iskiosker til cykelsmede. Alt sammen i samme gamle stil, som slet ikke kan forbindes med 2007. I det ene hjoerne af byen ligger tilmed et gammelt citadel, der tilfoejer endnu mere autencitet til byen - desvaerre er det lukket for offentligheden. Vi har ogsaa besoegt et par moskeer, mens vi har vaeret her. I modsaetning til resten af byen er de mange steder belagt med marmor, guld og soelv. I den nordlige del af byen findes bl.a. moskeen Sayyida Ruqayya, som har en utrolig udsmykning. Damaskus' stoerste varetegn er uden tvivl Umayyad Moskeen. Den er blevet bygget paa resterne af en gammel kirke paa stoerrelse med Roskilde Domkirke. Igen er marmorgulvet daekket med aegte taepper, og mange tusinde muslimer passerer hver dag ud og ind af dens doere! Rundt om den store, lukkede gaard staar imposante soejler, hvoraf mange stadig er udsmykket med de originale guldornamenter. I en kapel lige bag moskeen ligger den islamiske helt Saladin begravet.

Selvom vi har set paa flotte bygningsvaerker, er den gamle bys mest charmerende attraktion egentlig bare at gaa rundt i de gamle gader og nyde husene, gaderne og folks venlighed (faktisk var vi noedt til at stikke af fra en, fordi han insisterede paa at vise os HELE byen).
Vi har selvfoelgelig ogsaa vaeret kulturelle, og det er blevet en fin lille tradition, at vi besoeger de forskellige nationalmuseer. Desvaerre er mellemoestlige nationalmuseer bare et arkaeologisk museum der viser en masse fund fra forskellige steder i landet i perioden mellem stenalderen og romertiden. Saa de er ikke synderligt interessante laengere - men det skal jo goeres. Lige ved siden af National Museet ligger der til gengaeld et millitaer museum, og med saa mange store vaaben, fly og tanks kunne vi ikke helt lade vaere med at gaa i barndom. Selvom oplevelsen blev lidt oedelagt af at de fleste skilte kun stod paa arabisk og fransk...

Det Danske Institut i Damaskus skulle selvfoelgelig ogsaa besoeges. De danske skattekroner er blevet brugt paa det, en af de handlende kaldte: "Der smukkeste hus i Damaskus", og det siger altsaa ikke saa lidt. Og ingen tvivl, hvis nogen vil laese arabisk er DID helt sikkert det smukkeste sted at goere det! Men instituttet har langtfra eneret paa smukke gaardhaver, som Damaskus i overflod er velsignet af - vi har de seneste to aftener spist paa restauranter, der har vist sig at vaere placeret i netop nogle af disse smaa stykker paradis. 
Vi har ogsaa faet tid til at besoege et arabisk Hammam (tyrkisk bad). Oplevelsen er lige saa fantastisk sin resten af Damascus. Dampbad, efterfuldt af at blive vasket af en tyk arabisk mand er langt mere vaerd en det umiddelbart lyder, specielt naar man slutter det hele af med en gang massage og sauna! Bagefter kan man saa sidde i en gammel arabisk lounge og drikke te, indsvoebt i beduinklaeder. Det bli'r ikke mere klasse!
Nu er der sikkert noget der synes det lyder dyrt. Og ja, 400 syriske pund pr. person er meget for den gennemsnitlige syrier, men det er altsaa ikke mere end 45 kroner!

Faktisk har vi slet ikke lyst til, at forlade Damaskus. Maaske om utallige vandpiber, cafeer og hammans, saa kan vi begynde at tanke paa om vi skal videre! Desvaerre er universitetet det eneste, vi mangler at se, saa paa mandag gaar turen videre nordpaa mod nye udfordringer. Men vi vender helt sikkert tilbage til Damaskus!

Vi har haft lidt problemer med at ligge billeder op fra Syrien - derfor maa I vente lidt med dem!