Hama:
Fra Damaskus tog vi en bus nordpaa til
Hama. Hama er en storby, hvis indbyggertal er lig Koebenhavn. Det
bemaerker man dog ikke, naar man gaar igennem byens centrum, der i hoej
grad emmer af provins - kedelig provins. Det er ogsaa her vores hotel
ligger - til prisen er det et fremragende hotel, med queen-size senge
og tv paa vaerelset (wouw).
I Syrien er Hama mest kendt for dens mange norias,
der er kaempe traemoellehjul (paa dansk vandmoeller), som loefter
vandet fra floden op i akvaedukter, saa det kunne spredes ud paa
markerne. Byen har langsomt aedt markerne op, men hjulene staar stadig
som tegn paa fordums tider.

Crac des Chevaliers:
Vi
gik lidt imod vores backpacker-budget, da vi valgte at tage et af
hotellets ture (som naturligvis er mere dyrerer end goer-det-selv
turene, men ogsaa en del lettere, og vi er dovne!) til Misyaf og Crac
des Chevaliers. For 1200 syriske pund (24 $), fik vi en taxa for os
selv i en hel dag. Foerst koerte vi til byen Misyaf, der har en
flot borg bygget paa en klippe, desvaerre laa turen paa en
tirsdag, hvilket betoed, at vi ikke kunne komme ind i borgen (Hvem har
nogensinde hoert om tirsdagslukket??). Derfra gik turen videre til et
af Syriens store turistattraktioner (velfortjent nok), Crac des
Chevaliers.

Forfatteren TE Lawrence beskrev det som et
"caste of childhood imaginations" - og vi er tilboejelige til at give
ham ret; det maa have vaeret fantastisk at lege i denne korsridderborg
som barn. Da vi ankom til borgen, var den hyllet i taage, som
desvaerre fratog os de, efter sigende, flotte udsigter fra Crac des
Chevaliers. Derimod gav taagen det hele et mystisk skaer, og hjalp
fantasien lidt paa vej. For foden af den ene ende af Crac des
Chevaliers ligger landsbyen Hosn, men ellers er borgen bygget paa
en stejl bakke. Den beskyttet af en hoej ydermur, derefter en stor
voldgrav, inden indermuren taarner sig op, og faar enhver fjende til at
opgive angrebet. Ifoelge legenden blev borgen aldrig besejret, men
korsridderne opgav til sidst kampen mod Saladins haere, og lod hans
haer komme ind i borgen uden kamp. De var altsaa nogen vattede riddere!
Havde vi sgu aldrig gjort!

Aleppo:
Med lidt over 4 millioner indbyggere er Aleppo Syriens naeststoerste by.
Vi
havde saa valgt at booke os ind paa det billigeste hotel vi ku finde.
Og hvilken fejl! Koldt, fugtigt og beskidt! Det vaade toej fra Crac er
faktisk ikke blevet toert endnu. Vi kan heller ikke rigtig finde
ud af om det brune i vandet paa toiletgulvet er mudder eller affoering,
og vi har ikke turde smage paa det...
Hovedattraktionen i
Aleppe, udover vores hotel, er uden tvivl de 13 kilometer overdaekket
souq, hvor du kan koebe alt hvad hjertet begaerer (og bliver helt vildt
meget vaek i). Samtidig tilfoejer souq'ens arkitektur den helt rigtige
orientalske stemning, og var det ikke for de elektriske lys og
mobiltelefonerne, kunne man tro man havde tage en
tidsmaskine flere hundrede aar bagud i tiden. Straks nord for
souq'erne ligger Umayyad-moskeen, der er en 5 aar yngre lillebror til
den i Damaskus; ogsaa Aleppos Umayyad-moske har en imponerende gaard,
dog i noget mindre skala end dens storebror.

Det store citadel i
Aleppo pryder byens skyline - om aftenen er det oplyst, mens man i
dagslys kan vandre rundt oppe paa citadellet. Vores borgoplevelser er
desvaerre lidt oedelagt, efter vi har vaeret i Crac des Chevaliers -
saa vi blev nok ikke saa imponerede, som man normalt ville blive, naar
man besoegte stedet. Citadellet er en ret stor struktur, som bl.a.
huser et par moskeer, et tyrkisk bad og et romers teater, samtidig
har man en fatastisk udsigt fra alle ydermurens punkter.

Derfra har vi taget verdens langsomste tog til byen Deir Ez-Zur, 6 timer i tog! Busserne mellem de to byer bruger kun 5!
Og
saa var det i oevrigt superkedeligt. Hvis det nu bare havde vaeret som
i Indien, med dyr inde i togene og mennesker der haenger paa
ydersiden... Men nae nej, naesten ingen mennesker og bloede saeder,
typisk at det ikke er sjovere at koere i tog hernede.
Det er mest ligesom i DK, bare langsommere.