Først så vi Beijings største handicapcenter. Det er ikke for spastiskere - de kommer vidst aldrig uden for hjemmet i Kina. Men der var mange blinde, og de har vidst OK forhold.

Dernæst så vi Prins Gongs hus og have. Haver i Kina består mest af sten, men vi har også taget billeder af blomstrene træer, bare rolig Hanne.

Dernæst blev vi slubbet lidt fri på Wangfujing. Vejen hjem derfra er ret sindssyg i kørestol. Den eneste vej over gaderne er under vejen. Men der er kun trapper.. så det er ret hårdt...

Lige inden hotellet blev vi nærmest overfaldet af gadesælgere for sølle 5yuan. Det var ret ubehageligt, men også sørgeligt.
Vi stoppede i en butik hvor jeg købte en iste og en vand til i alt ca. 4DKK. Der var en ansat til at tage i mod varerne, en til at holde posen de skulle ned i. En til at tage i mod pengene, en til at give byttepenge retur, en til at holde døren. Og 5 der bare så til. På den måde kan man vel undgå den værste arbejdsløshed...