Denneberetning bliver delt i 2 afsnit, da vi i dag ville lave 2 forskellige ting.Jesper tog ud for at snakke med hvalhajer meden jeg tog til solopgang overvandfaldet.

Vandfaldet- Claus

Jeg havdehørt, at der udenfor byen lå der et bjerg, hvor der var en smuk solopgang vedet vandfald (Sindangan), så jeg havde stillet uret til 0515 og gik ind til byen kl. 0530.Næsten derinde fik jeg en lift af morgenens første tuktuk. Han sagde, at jegskulle ind til krydset og tage en minivan, så det gjorde jeg. Det endte med atjeg blev kørt næsten ind til Maasim, hvor jeg blev sat af ved bykanten og fikat vide, at jeg skulle tage en motorcykel videre.

Fandt enMC og han fortalte mig, at det lå 8 km inde i bjergene, pyt med det, nu var jegjo kommet på tur. Desværre så var solen begyndt at stå op, så solopgangen villejeg ikke kunne nå.

Nå mendet gik af rimelige skovveje, men en af de modkørende råbte noget til mindriver. Set i bagspejlet, så tror jeg det kan oversættes til noget i retningaf: "Den går sku ikke makker". Vejene blev til jordveje, opkørtelerveje og fuldstændig opkørte lerstier, hvor der var 40 cm dybe hjulspor.

Til atbegynde med fulgte jeg meget med i driverens kørsel, men da jeg kunne se at hanhavde mere styr over det end jeg, så slappede jeg af og nød turen. Flere stedergjorde han holdt og kiggede frem ad stien, hvorefter den fik gas. Jeg troedetil at begynde med, at han ovevejde at opgive, men fandt hurtigt ud af, at hanregnede den bedste rute ud, tog sig mod til og kom kul på kedlen. Men hangjorde det rigtig flot.

Det varmeget smuk at køre i det kuperede terræn så tidligt om morgenen, da tågenstadig hang i de høje træer, hvis kroner hang højt over den øvrige vegetation,og blandet med morgensolen, ja så så det altså bare total ok ud. Det ville haveværet fedt at starte opstigningen kl. 5 til fods, så det var muligt at følgeændringen i lyset og tage nogle flotte billeder.

Da såselv ikke min driver ville køre længere, så var jeg kommet frem til en lillelandsby dybt inde i urskoven beliggende flere dale fra kysten. Her fortalte hanmig, at jeg blot skulle følge stien fremefter, så det gjorde jeg. Jeg bemærkedeat en gut fulgte efter mig og lidt senere overhalede han mig og så havde jegellers fået guide på. Nå men pyt, de skal jo også leve og det må være utroligtfå der finder frem til dette sted, da der ikke er gjort reklame for det nogensteder.

Nå mendet var hyggeligt nok med lidt selskab. Vi gik gennem rismarker og strækningermed flot høj skov, gennem vandløb og efter 1 km var vi fremme ved et flotvandfald, som lå i skygge, så det med solopgangen var en and. Vi gik op påtoppe n af faldet hvor det kommer ud fra en hule i klippen. Her har byen laveten dæmning, så de har en konstant forsyning af frisk vand, som ledes ned adbjerget i tykke rør.

Detskulle tage ca. 25 minutter at svømme ind i bunden af hulen. Jeg havde min pandelampe samt mit adamskostyme med, sådet lå lige til højrebenen, men, men, jeg stod med en hel sæk med elektronikfor 40.000 kr. samt pengebælte og pas. Så selv om jeg vurderede at risikoen forat det var nogle slette fyre, nok var under en procent, så var jeg ikke villigtil at spille, så det er jeg nødt til at have til gode til en anden gang.

Hvis delavede lidt reklame for hulen og byggede nogle bambusflåder, ja så var derpludselig basis for at der kom turister til deres området, men på samme mådesom med internetbiksen, så er markedsføring ikke deres stærke side.

Nå menjeg smed kludene og hoppede ind under et sidefald og tog mig en forfriskendedukkert.

Påhjemvejen var børnene kommet op og stod måbende og gloede på mig når vi kørteforbi. De sagde ikke et ord, hvilket var meget spookey, da vi ellers er ved atblive helt hæse af at svare børnene, når de råber til os: "Hej Joe""What is your name". Normalt så er det alle børn der hilser påos på den måde, hvilket gør det ekstra mærkeligt, når man pludselig møder sådannogle tavse børn. Vi har i øvrigt ikke regnet ud, hvorfor vi altid bliver kaldtJoe.

Sidder nui haven og venter på at Jesper kommer hjem og beretter om sin kamp medmonstrene.

Hvalhajer- Jesper

Ja,min dag startede så med at troppe op på Peters Divecenter 07:30 hvor diveguideTim fra Colorado kunne fortælle at vi var blevet nok til at lave en tur tilLemasawa island hvor der skulle holde en hvalhajkoloni til. Claus havde valgtat tilbringe dagen på anden vis da han havde set hvalhajer tidligere vedDonsol, han skulle nu nok være taget med alligevel da dykningen erbetydelig  bedre her.

Ombordpå udriggerbåden fra divecenteret var der 3 filippinere, skipper og 2 matroser,Tim dykkereleder. Fra Guam var Matthew Dott og frue medbringende ca. 100 kgfotoudstyr ( hvilket jeg senere  fikglæde af ), 2 unge svenskere Rasmus og kæreste ca. 25 år der havde været påfarten 2 ud af 6 måneder, en ung tysker der også var på vej et 1/2 år,  Martin en ung Canadier der tog et helt årjorden rundt.

Vistartede ud fra centeret 8:00 og efter en lille time nærmede vi os LemasawaIsland og stedet hvor de skulle holde til, farten blev sat ned og vi begyndteat kigge rundt, det blev selvfølgelig de indfødte der først spottede en efterca. 10 min. , og da vi kom tæt på sprang alle i vandet og der var en hvalhaj påca. 5 m der svømmede dovent rundt og ikke tog notits af os, vi var alle heltvilde med synet og fulgte efter den i 25 min.

Efterfølgendevar vi i vandet 8 gange hvor vi nåede at finde 4 forskellige individer, en derhavde været vædret af et skib op havde propellermærker hen over hovedet, en medmærker efter en propeller på halefinnen, og endelig en kæmpe på 8 m, enorm.

Efterlunch på båden skulle vi lige se en mere men alle var nu ved at være mætte afhvalhajer, vi sejlede derfo om på den anden side hvor det amerikanske par fraGuam skulle flaskedykke på en stejlvæg, vi andre havde valgt at snorkeldykke ien superflot koralhave hvor intet endnu var ødelagt, jeg nåede bla. at se enhavskildpadde og en barracuda m.m.

Efteren perfekt dag og 45 US dollars fattigere vendte vi tilbage til dykkercentret,og jeg var heldig at få uploadet billeder fra de andre der havde kamera med påturen . Claus sad og ventede ved vores bungalows ved 18:30 tiden da  jeg vendte tilbage, han har fundet et madstedmidt i en sø i vores lille landsby ved verdens ende, hvor han også mener der ernoget mad jeg kan bruge, lad os nu se.

Imorgetidlig tager vi så videre med bus til Maasim hvor vi skal med en færge tilBohol og se chocolate hills. I Panglao har jeg aftalt at mødes med David Staalfra  Australien (som vi mødte på detførste dyk).  David er ranchejer med enbestand på 5000 Bullock kødkvæg som han driver rundt  med heste på hans kæmpefarm. Hans bedstefarer dansk , Lauritz Staal, der var modstandsmand under krigen, men mere heromsenere,  han har mange historier i ærmet.

Slutherfra

Jesperthe whalediver

 Vi har lige vaeret ude og spise paa en helt gemt restaurant, der ligger ved indkoerslen til byen paa hoejre haand. Den ligger i en soe og vi spiste ude i et hus i soen. Ret flot og god mad, men nu er det hjem og til koejs, saa vi kan komme tidlig op i morgen, da vi godt vil til chokoladebjergene paa Bohol i morgen inden vi skal videre til Panglau og moedes med kvaegfarmeren David fra det nordostlige Australien.

Op kl.0600 og ud til busstationen, hvor vi fik at vide at bussen først ville gå kl.10, så jeg satte mig ned og fik noget ris, medens Jesper kiggede efterminivans. Han fandt en, der var halvfuld, som ville køre når den var fyldt op,så den tog vi (220 peso). Der gik kun en lille halv time, hvorefter vi var påvejen igen. Han kørte frisk til og skulle ikke standse så mange gange, så vivar fremme i Maasim kl. 1100. Det er herfra der går en færge over til Bohol kl.0900 om morgenen og så kl. 0700 om aftenen efter det vi kunne få oplyst.

Men voresdriver fortalte os også at der ikke gik busser videre mod sydspidsen af Leyte -Padre Burgos - fordi det var søndag, så vi skulle prøve med en jeepney. Vifandt dog en rigtig meget lokal bus med træsæder, som ville køre kl. 12. Hankom nu først afsted kl. 1230, da han nok ikke syntes, at der var nok menneskeri bussen. Det blev understreget af, at han i de næste 20 minutter køret 3 gangerundt i byen med 20 km/t for at finde flere mennesker. Men den blev da langt omlænge fyldt op og vi kom afsted.

Omkringkl. 14 var vi fremme i den meget lille by - Padre Burgos - , ja man kan næstenikke kalde det en by, det var mere et vejsving før vandet. Vi mødte enenglænder, som anbefalede en gut, som så kørte os ud til sit sted - DavlitzTravellodge Hotel - der ligger på bakken 1,5 km nord for byen/vejsvinget. Hanvar kommet til at love os rum til 500 peso og det var en fin pris, da hanspersonale skulle have 700, men efter en snak med ejeren var det først aftaltebeløb ok. Vi havde forinden været nede ved Peters dykkercenter, der liggeryderligere 1 km ude af vejen, men her var værelserne dårligere og dyrere.

Så nu borvi i to små fine bungalows af beton med kæmpe terrasse og udsigt over havet,der ligger 20 m under os.

Vi varderefter igen henne ved dykkercenteret for at komme med på morgendagensdykning, som skulle foregå på områdets bedste dykkersted og da farvandetheromkring i bogen betegnes som et af verdens bedste dykkersteder, ja så kunnedet vel ikke være helt ringe. Så noget modvillige, da der ikke var tale omvragdykning, meldte vi os til en dagstur med blomsterdykning (24 $ pr. dyk og13 $ for udstyr ).

Efter athave nettet os gik vi så downtown for at vælte byen. Det viste sig ikke særligtoverraskende, at der intet var i den by. Det var muligt at finde et enkelt stedmed grillmad og et sted med noget kedelig grydemad, så vi gik hjem igen, da vihalvvejs henne mod dykkercenteret havde set, at der var to karaokebarer. På denene af dem lavede de mad, så valget var let.

Det vistesig at være byens spisested. Priserne var godt nok noget opskruede (180 pesopr. ret), men det så fint ud. Et bord med 9 koreanere fik serveret en helstegtpattegris, som så helt fin ud. Vi havde jo håbet, at de ville byde påresteparty, da de ikke havde en koreanermands chance for at spise hele svinet,men sådan gik det ikke, de fik resten med hjem i en doggybag.

Nå menjeg fik den bedste gang kylling i karry, som jeg nogensinde har fået på Østen -ja den var næste lige så god som Chuis version. Jesper fik en meregennemskuelig ret - ris og spydstegt grisekød, som også var helt fantastisk(100 peso). Maden var selvfølgelig ledsaget af karaokesang, så der var en finstemning.

Hvis viikke skulle i seng kl. 20, så var vores eneste mulighed at besøge den andenkaraokebar og da den lå på hjemvejen, ja så var beslutningen ikke svær. Her varstemningen og klientellet mere rustikt. Vi satte os ved et bord med noglefillipinere og fik os en vældig snak.

Der varden fulde arkitekt, som delte en omgang flyvefisk med mig. Det var lidt sommarinerede rollmops, men smagte fantastisk godt. Han sagde at jeg var hansfriend og hvis jeg havde brug for det, så kunne jeg bare gå ud og tage hansmotorcykel. Han sagde at han loved me, men altså ikke på den måde, friend youknow. Jo han var godt fuld og kørte på de sidste timer.

Så varder sømanden, som var hjemme på orlov efter at have været udmønstret i 8måneder i et japansk rederi. Jeg fortalte ham at i gamle dage var fillipinerneudmønstret i 2-4 år af gangen, men de tider var forbi.

Så varder manden ( ingeniøren) med det skæve ansigt. Han var gået fast i samme rille.Han spurgte os 10-15 gangAe hvor vi kom fra. Ud af de mange gange vil jegfremhæve en af hans versioner, som jeg synes rummer noget rigtigt. Han var nu,efter at have fået at vide vi kom fra Danmark, tået over til at gætte på hvorvi kom fra. Det blev så til at jeg nok var englænder og Jesper var tysker, AHH-you are european var konklusionen. Jeg spurgte ham selvfølgelig hvorfor hantroede jeg var englænder - because, my friend, you look so handsome. Her er detjeg godt vil minde om de kloge ord: Sandheden skal man høre fra børn og fuldefolk :) Nå men det andet han fortale os lige så mange gange var, om vi vidsteat vi sad ved siden af viceborgmesteren.

Viceborgmesterenvar en fin fyr, som knap var så fuld som de andre. Jeg blev hans ven og skullejeg få brug for noget, så skulle jeg bare komme op på borgmesterkontoret, hvorde styrede det ca. 5000 personers store samfund. Han var på udkig efterudlændinge, som ville investere i området, så der kunne blive skabtarbejdspladser. Han havde selv en mio peso, som han godt ville spytte i et godtproject, så det skulle jeg lige tage at tænke lidt over.

Samtalernevar selvfølgelig krydret med karaokesang, der både var høj og overstyret, menen rigtig sjov aften. Vi var hjemme kl. 22, da vi ville være ordentlig udhvilettil morgendagens fantastiske dykning. Da vi gik hjem var der en fantastisk flotstjernehimmel, som på dette sted absolut ikke er udsat for lysforurening.

--------

Det ernæste morgen og kl. er 6. Jeg sidder på den store terrasse på det meget roligeresort og kigger på havet og lytter til bølgeskvulp og suset fra palmerne, jadet er sku ikke helt ringe endda.

Nå menjeg må hellere få vækket Jesper, så vi kan kommer og og få pakket dykkerudstyrog til hans store glæde, få noget rigtig almindelig morgenmad med toast,klister and jam.

--------

Ja så ervi hjemme fra dykningen, som var fin, men det var jo ikke vrag. Vi dykkede påen væg, som senere fladede ud i et plateau, der lå på 9 m. Her var det som atvære i et akvarium. Fantastisk artsrigdom, fine koraller og store stimer af 2kilos fisk. Vi så ingen dragefisk, napoleonsfisk og sådan, men det blev da tilen sløv sovende 1½ meter whitetip shark og en skildpadde. Flot dyk, men jeg gadikke tage derud igen.

Vi mødteet par fra Holland, som havde arbejdet som dykkerinstruktører på Koh Tao i 3 årog som havde dykket mange forskellige steder i verden. De var ude på det sammedyk for anden dag i træk, da det er det flotteste de har set, men de har nokheller ikke set så mange vrag :)

Enfraskildt australiener med stor ranch var også med, han havde godt nok ikkenoget bevis, kun to tidligere dyk, men det gik fint med ham på¨25 m. Han sagde,at det vaR bedre end The Great Barrier Reef. Han var i øvrigt på vej nordpå ogskulle også forbi Danmark, da hans bedstefar var dansk.

Nu tagervi en slapper inden vi skal ud og gå en tur. I morgen vil Jesper ud og seHvalhajer (45 $) og jeg tager nok ud til et bjerg med et vandfald og sersolopgang, men det kan I nok læse om længere nede, da jeg tvivler på, at detbliver muligt at uploade dette rejsebrev på dette sted.

PS: Det lykkedes at finde den eneste internet biks og den ligger ved siden af markedet. Det havde vi ogsaa faaet at vide i gaar aftes, men vi kunne ikke finde den, men nu i dagslys, saa saa vi et hus der var omgaerdet af bambus hegn, men paa taget var der en parabol. Herinde er der 35 grader varmt og ca. 10 maskiner, som ligner lidt de busser, som man koerer rundt i hernede. Ja det er vel ikke noedvendigt at tilfoeje, at de er monster langsomme, men nu trykker jeg paa send og venter et par minutter, saa skulle den vaere fjong.

Ud over mine 4 vabler paa foedderne, ja saa er alt vel. Har koebt jod og brintoverilte i Tacloban, saa de er nok paa toppen naar vi tager videre om et par dage, men ud over medicin, ja saa forsoeger jeg at gaa skidtet vaek. Der er sku gaaet en stor laege tabt i mig :)

Update fra Bali

Nu er tiden jo ved atvære gået her og tiden med millioner mellem hænderne ved at være omme.

Men… i mellemtiden er derjo også sket en masse gode ting. Ankom jo tilbage efter en vel overståetjuleferie. Her sku jeg så kun vente et par dage indtil Line kom på besøg. Detvar rigtig rart at have besøg og hun blev her i tre uger! J

Selvom jeg desværreskulle arbejde fik vi da oplevet en masse gode ting. Vi var i zoo som var enrigtig hyggelig zoo.. OG da det er lavsæson havde vi den faktisk for os selv.

Derefter ville Line serismarker, så vi endte faktisk oppe nord for Ubud ved Tanah Merah Resort ogPeter, hvor jeg nu har boet tre gange.! Vi havde en super god overnatning her,med solnedgang og store gekkoer overalt.

Vi fik at vide atweekenden efter ville Peter Mygind og DR’s tv hold ankomme for at optage nogleprogrammer.

Dagen efter tog viveludhvilet til Tampak Siring (en hellig naturlig kilde) hvor der var kæmpe køtil at blive velsignet af det naturlige vand. Derefter fandt vi med møg ogbesvær ud til en krydderiplantage hvor der også produceres verdens dyreste kaffe;Kaffe Luwak…. Bønnen bliver spist af et dyr, luwakken, derefter piller manbønnerne ud af dyrets afføring og brænder dem og vupti… kaffe….. endnu en godgrund til ikke at lide det skidt.

Vi fik også set en massesolnedgange denne gang, super! J

Vi tog ud på turtleisland også hvor vi kom i nær kontakt med en masse dyr. Faktisk var det sjov atvære der igen, for regnen gjorde at det bare slet ikke lignede sig selv.. Linevar modig og trådte ud til Skildpadderne…. Jeg tog billederne…..

Vi kom sørme også tilDreamland beach.. en meget kendt surferstrand.. bølgerne var dog ikke gode, detvar vores frokost dog samt den efterfølgende fantastiske dukkert i denluksuriøse pool!

Derefter skulle viegentlig skynde os til Uluwatu for at se solnedgang fra templet.. men en hvisHr. Klodsmajor havde forlagt sin pung på en anden scooter, så det blev i stedettil et møde med to meget ærlige og rare mennesker i Centro i Kuta.

Skylder en solnedgang ;)

Vi tog også en tur tilPenebel i delen Tabanan. Her besøgte vi to af mine venner, Olles og Gita..Meget meget hyggeligt, også selvom Line var lidt sløj. Hjalp nok ikke da viplacerede en Durian foran hende…

Ja ellers, fik vi jo ligelavet et par bali tatoveringer, som er blevet rigtigt fine.

Udover det fik Line ogsåset orkidee have..

Så synes jeg nok også atdet er ved at være nok antal gange jeg har sagt farvel til Line i en lufthavn.Nu må vi snart til at bestemme os : )

Efter Lines afsked harjeg haft travlt med at nyde det sidste af Bali og dets selskab. Har bl.a. værettil art exhibition med en masse fine mennesker. Grand opening af pizza ovn påRestaurant Sasa… (med gratis pizza), gay party og blevet antastet af Drags…Hmmmmm, drukket en masse bintangs, været på Club med Olles og Wayan, spistmasser af Nasi Goreng…. Orv og tabte mine nøgler i et supermarked… så ligepludselig lå alle ekspedienterne inklusiv mig og rodede rundt på gulvet ogledte efter den åndssvage nøgle…. Det kostede mig lige en omgang kage til allemedarbejderne i supermarkedet… (af egen fri vilje)

Har mødt nye festligemennesker som jeg godt gad at have mødt lidt tidligere, men hvem ved.. måskevores veje krydses igen.. Glæder mig til at skulle på tur, og vel også til atkomme hjem, men kommer nu til at savne Bali.

Hmm.. Thailand kan jeg jonæsten ikke huske mere…..

Vi ankom til Phuketlufthavn og ja endda også phi phi uden sko og strømper, så det første vi tænktevar at få købt os nogle klip klappere… det fik vi så gjort.! Gaderne på Phi Phier nærmest mere turist-shop pakket end Kuta her på Bali. Men der er nu en megetgod stemning der alligevel. Vores hotel der var bare super! Tror ikke man kanfinde et hotel med en dårlig lokation på Phi Phi dog….

Hotellet lå placeret ligepå tangen imellem de to strande… (midt i tsunami-zonen… som man altid blevmindet om med skilte vedr. flugtruter osv..)

Stranden på Phi phi varda rigtig fin… meen…. Det var virkelig en star tour strand… man skal virkeligvirkelig virkelig langt ud for at få vand til op over navlen.. Så det endte medat vi bare satte os ude midt i de halvdøde koraller og snakkede med en øl ihånden. Dejligt!

Vi bookede dykning tilnytårsaftens dag. Her så vi skildpadder, hummer, scorpion fisk, leopard haj,søslange, drage fisk, muræner.. ja super sejt dyk.. og det var også to langedyk et på over en time.

Nytårsaften foregik påstranden med firedance, fyrværkeri og fuldmåne.

Dagen efter gik turen medbåd ud til Maya Beach, hvor filmen ”the beach” blev optaget.. det var da godtnok også den flotteste strand jeg nogensinde har været på.. lige indtil at enkæææmpe horde af mennesker ankom 15-20 min efter os.. så var der ikke megetstrand tilbage…

Vi sejlede lidt rundt inogle meget flotte bays med krystalklart tyrkisblåt vand!

Bølgerne var høje og medvores lille båd ku man nemt have blevet søsyg, men vi klarede den alle sammen.

Den sidste nat i Phuketvar jeg alene, boede på et kæææmpe hotel ved en bådhavn. Det var fint. Næstemorgen skulle jeg tidligt op og ud til lufthavnen, transporten herud foregik ien total gejlet Mitsubishi Evo!!  NICE…rar ting at vågne op til :D

Hjem til Bali viaJakarta. Rart at være tilbage.

Nå, men videre med flyet til Ho Chi Minh...

Første indtryk…slet ikkehvad jeg havde forventet... meget mere udviklet... Kommer to timer for sentpga. flyet i Jakarta, så der er blevet mørkt da jeg ankommer.. Det første dermøder mig er neon skilte og store reklamer skærme der boomer med kendte mærkersom Nike, Samsung osv.. Tilbage til civilizationen! :D Ikke lige hvad jeg havdeforventet ville ske i Vietnam. Hvad andet er, så var der dælme bare meeeegameget julebelysning over alt!! herligt! :) Man kom jo næsten helt ijulestemning... OG… så lykkedes de endelig at komme til et land på denne turhvor man kører i højre side….. Så jeg vadede selvfølgelig lige hen tilchaufførens sæde… tænkte ikke videre over det, og det gik først op for mig dajeg troede vi var ved at køre galt da chaufføren lavede et højre sving!

Kan ligeså godt sige atjeg virkelig godt kan lide vietnam... og vietnamesere.. venligt folkefærd.Meen, de bærer dog meget præg af krigen. Har ikke set så mange vanskabningernoget andet sted..

Ho Chi Minh City er enstor by! Vi boede i backpacker kvarteret, så det var nemt at møde nye mennesker.Vi gik rundt til nogle af sightsene i byen og var på krigsmuseum. Derefterville vi tage cykeltaxaer ud til en Pagoda lidt længere ude. JEG fikselvfølgelig en fatsvag chauffør der ikke havde hørt efter hvad vi havde aftaltmed de andre! Så jeg endte et helt andet sted.. (men flottere) dog sku jeg lige skændes med min chauffør som både blevhøjlydt og begyndte at hive i mig indtil jeg sagde han lige sku prøve det éngang til..! De andre omkring grinede af ham.. Det var lidt sjovt, jeg kørte påBali stilen med at grine lidt og spørge hvorfor han var sur :D man sku nok haveværet der. Han fik IKKE sine penge.

Nå, men julen nærmede sigjo med hastige skridt, og den sku vi holde i Nha trang. Inden da havde Mikael købtnogle nissehuer som vi sku gå rundt med hele tiden.. Det vendte MANGE hovederog gav mange smil... Morsomt! Det var vældig sjovt!

Vi boede på et rigtigfint hotel her. Nha Trang er feststedet i Vietnam, dog tror jeg at vi var der ilavsæsonen. Men det var nu meget sjovt. En af dagene var vi taget på Ø-hoppertur. Sammen med en masse kedelige gamle mennesker… MEN, pludselig blev dersmidt en flydende bar ud i vandet og når man så hoppede I blev der kastetbaderinge ud til en og så ku man bare ligge der i vandet og drikke! Hvilket vii den grad gjorde. Heldigvis var der et par enkelte piger der også var friske.Og jeg fik da også snakket med folk fra Philippinerne, Grækenland ogCalifornien.

Dagen efter (juleaftensdag) tog vi på dykning. Sigtbarheden var ikke så god, 3-5 meter. Ikke lige hvadjeg har været vant til fra Bali af. Men det var nu meget rart at komme ned atdykke alligevel. Vi fik dog ikke set det vilde. Inden vi tog til reception påhotellet fik jeg lige ringet rundt og ønsket glædelig jul, og så var vi tilreception på hotellet i en 30-40 min. Jeg ankom deroppe alene da de andre ligeskulle ordne noget, og det er vildt så nemt det er at møde folk til jul. Allevar glade og ønskede glædelig jul, og jeg ”kendte” allerede alle i rummet (oghavde fået et par glas rødvin) da de andre endelig kom op. Derefter tog vi nedtil noget der hed Sailing Club hvor vi havde bestilt bord og tre retters menu.UHM! (Dog var det ikke flæskesteg eller ris a la mande)!

Men… en god fest var det!Der var tryllerier og DJ og det hele.

25th var vi ret smadredeog den dag skete der ikke så meget. Vi fik dog booket en tur til dagen efterhvor den så stod på 3 dages easy rider tur fra Nha Trang til Dalat oppe ibjergenen (Easy rider = bag på en motorcykel.. av av…)

Men det var en seeej tur.Kan slet ikke huske ALLE de forskellige produktioner af alt muligt vi så påvejen. En rigtig god tur og anderledes måde at se det rigtige Vietnam på.

I Dalat havde vi en andensjov oplevelse. Måske var vi mætte eller også var forventningerne bare forhøje, Dalat doperede os ikke. Dagen hvor vi skulle afsted ville vi da lige lejeos nogle mountain bikes og tage os en tur rundt med guide.. Da vi kommerudenfor byen viser det sig så at vores guide var total uduelig og vi fór vildinde i skoven!!! Tiden var ikke på vores side da vi sku nå vores fly for såigen at nå et andet fly til Thailand.. og vores guide rendte forvirret rundt iskoven og vi brokkede os! Det ender med at vi forcerer en dyb kløft (lydergodt) med cyklerne på nakken… ud i noget sump til knæhøjde med sko og det helepå op ad en stejl bakke igen og så ellers bare afsted. Vi ender i en nationalpark som man faktisk skal betale penge for at komme ind i… Vi cykler derefterfra vores guide som ikke kan følge med os og det hele ender med at vi er medvores taxa til tiden. Dog har Peter og jeg ingen sko på og ingen af os lugtersuper godt.. Men det hele lykkedes da :D Så weee hii… Phuket here we come!

Hej Alle..

Godt nytår :) Håber I alle havde en god aften.. også jul selvfølgelig.

Skal jo berette lidt om Jakarta, Vietnam (Ho Chi Minh City, Nha Trang, Dalat)og Thailand (Koh Phi Phi)

Denne beretning er omJakarta only for at det ikke skal blive en beretning på 10 sider..

Tilat starte med tog jeg jo flyet til Jakarta. Det er nok den grimmeste byjeghar været i til dato. Grim, intetsigende, og meget forurenet.Derudover er derikke noget centrum i byen, så der er meget langt til deforskellig sights.Bilkøerne gør det så endnu sværere at nå dem.Samlingspunkterne ershoppingmalls, men modsat Singapore er disse rigtiggrimme udefra. Ingen farverog bare en betonklods. Indeni er de dog finemed julepynt osv.

Business distriktet er lidt flottere ogrenere, men igen.. ikke noget at skrivehjem om. En ting de er utroligtstolte af der er deres Batavia distrikt.. engammel bydel.. Jeg synes nuikke den var noget at skrive hjem om.. Gammel, grimog forladt.... de toførste ord passer nu også til store dele af byen i sinhelhed. Fik en afmine aftensmadder ude på en lille bod sat op ved siden afhovedvejen..meget sjovt... :) især når de andre ikke ved at jeg faktisk godtkan endel Indonesisk efterhånden.. Så der blev sagt nogle sjove ting..ikkeonde overhovedet :)

Enting der overraskedemig ved Jakarta var hvor dårlige de egentlig vartil Engelsk der, eller ogsåvar det bare områderne jeg befandt mig ihvor de ikke var super gode.

Hardet sådan lidt..Måske vil jeg godt tilbage for at se om det virkeligkan passe med den by.. ogogså for at prøve nogle af de kæmpe natklubberder ligger der. Så hvem ved,måske ender jeg der igen, det er jo trodsalt også der jeg skal mellemlandehver eneste gang.. desværre.. Skalbare være i syddelen af Jakarta, og ikkenorddelen.