Travellog | North America

Guatemala - lava, jordbaer og mange timer i bus...

mettesvejgaard — Tue, 16 Jun 2009 21:34:48 +0100

Saa er vi kommet til Guatemala. Turen tog 16 timer, saa vi var godt traette, da vi ankom til Antigua.
Bussen var fin - men alt, alt, ALT for kold. Jeg sad i lange bukser, stroemper, t-shirt, varm troeje og med et taeppe over mig! Utroligt at man ikke bare kan skrue lidt ned for air conditionen!!

Da vi steg ud af bussen i Antigua, tog turistpolitiet imod os. De ringede efter en taxi for os, og skrev dennes nummerplade ned, saa taxi-mandem ikke kunne lave numre med os! Skoent med saadan en varm velkomst!
Det hostel hvor vi havde booket 3 senge i et doorm-room, viste sig at vaere af en fin standart. Isaer den gratis' morgenmad var lidt af et hit. Der var friske jordbaer i naesten alle retter, saa det maa vaere saeson for dem heroppe i bjergene.

Antigua var en super huggelig by - er taet paa forelsket, tror jeg! Her er charmerende gamle bygninger, gader belagt med naturlige sten og mennesker klaedt i deres spraglede klaededragter. Og Antigua bliver bestemt ikke mindre charmerende af, at den er omringet af bjerge og vulkaner. Uanset hvor man kigger hen, ses bjergtoppene i baggrunden.

Ogsaa maden i byen var skoen. Isaer efter en maaned med halvkedelig mad i Honduras, fik de mange forskellige restauranter med god mad, vores taender til at loebe i vand. Udbuddet af laekre kager var stort - og vi fik da ogsaa smagt et par stykker (eller tre) - og de kan alle varmt anbefales, hvis I skulle komme paa de kanter...

Det naturlige udflugtsmaal var en af de aktive vulkaner, saa det skulle vi selvfoelgelig opleve. Paa forhaand havde jeg faaet at vide, at jeg burde koebe et par nye sko, da mine vandresandaler ville smelte i varmen. Det raad fulgte jeg heldigvis!!
Kl. 14.30 blev vi hentet paa vores hostel. Efter 1,5 time gennem Guatemalas smukke bjerge paa bumlet vej, ankom vi til vulkanens fod.
Her tog en spansktalende guide imod vores 14-mand store gruppe. Nu begyndte den lange bjergbestigning. Turen var smuk med ufattelig haard og varm. Midtvejs tog jeg en hest (ja, jeg ved det, jeg er vist blevet lidt af en hestepige...) op til toppen...
Hvad der moedte os paa toppen, var noget helt specielt. Vi gik paa den stoerknede lava, der flere steder endnu var varm. Vi kunne lugte gasserne fra vulkanen. Denne lugt var meget karakteristisk (og umulig at beskrive - lugten af raadden aeg er nok det taetteste, jeg kan komme paa en beskrivelse). Paa toppen kunne vi se vulkanen spyde frisk lava ud.
Vi kom ogsaa helt taet paa den varme lava - saa taet paa som det nu var fysisk muligt, da der var MEGET varmt! Helt fantastisk at se.
Nogle af de andre som var med, havde taget skumfiduser med til at stege over den varme lava. Spoejs idé.
Pludselig udbroed vores guide, at nu skulle vi se at komme afsted, for om to min. ville den varme lava sproejte ned paa det sted, hvor vi stod. Vi skyndte os vaek og ganske rigtigt kort tid efter sproejtede lavaen ned, hvor vi lige havde staaet!!
Sikke en fantastisk tur.
Desvaerre var det meget taaget paa toppen, saa der var ingen udsigt at nyde, og at se solnedgangen blev der heller ikke tale om. Men egentlig var det at nyde den aktive vulkan ogsaa en stor nok oplevelse i sig selv.

Paa toppen af vulkanen moedte vi et par danske fyre. Utrolig saa hyggeligt det kan vaere at moede nogle andre mennesker, man kan snakke dansk med!

Dagen efter vores vulkantur (dvs. i gaar d. 15. juni) tog vi en shuttlebus til Flores. Endnu 10 timer i bus blev tilbagelagt. I bussen var saederne haarde (hvilken min roev ikke var specielt begejstret for - da den var oem efter gaarsdagens ridetur), der var ingen benplads og ej heller nogen air conditioen. Saa det blev en lang, varm og saerdeles haard tur.
Foerst efter 5 timer var der pause. Det blev dog til yderligere to stop, da politiet skulle ind og tjekke bussen. Lidt af en oplevelse men vi slap heldigvis igennem uden problemer.

Nu bor vi paa det skoenneste og mest charmerede hostel I Flores kaldet "Los Amigos". Det eneste minus er, at de kun har vagatarretter i restauranten - men til gengaeld betyder det et stort udvalg af groensgaer (hvad det hidtil har vaeret lidt sparsomt med).
Dagen i dag bruges paa hygge i lille Flores, og at planlaegge vores videre rejse til Tulum i Mexico (d. 18. juni. Denne bustur gaar gennem Belize). Inden vi rejser videre, skal vi dog til Tikal og se mayaruinen inde i junglen! Det ser jeg frem til...

Hold jer laekre...
Hoejt humoer og en vegetarburger fra Mette

...

Honduras - De sidste ord fra Honduras: Bananer, fodbold og tyveri...

mettesvejgaard — Tue, 16 Jun 2009 20:48:30 +0100

Hej!
Saa har jeg atter faaet sat mig ved tastaturet. Der er desvaerre lidt laenge imellem!! Men rigtig meget er sket siden sidst... Denne beretning bliver den sidste beretning om mine oplevelser i Honduras (da jeg nu sidder i Guatemala - forklaring foelger senere).

En uge har vi brugt paa dykkeroen Utila. Egentlig ville jeg have lavet noget helt andet i denne uge, da jeg jo ikke skal dykke, men pga. jordskaelvene havde jeg ikke lyst til at rejse en uge paa egen haand.
Denne beslutning blev jeg senere rigtig glad for, for hvor er Utila bare en fed oe!! Aldrig har jeg oplevet noget lignende (og jeg har efterhaanden besoegt en del oeer)!! Stemningen var helt afslappet og ned paa jorden. Ingen stress og jag!! Stemningen var som i en lille landsby - hvor alle kender alle, og alle hilser paa hinanden!
Mens de andre tog dykkercertifikat, snorklede jeg, og laeste boeger i haengekoejen - for oeen havde kun to gader, saa jeg blev ret hurtigt faerdig med at shoppe!! Og det var haabloest at ligge paa stranden, da man saa blev bidt halvt ihjel af sandfluer (paa et tidspunkt havde jeg over 200 kloende bid) - saa tiden blev aerlig talt en smule lang til sidst!!
Desuden blev det til en masse fest og farver paa oen. En af aftnerne fik vi aftensmad og fri bar for 60dkr - velkommen til paradis.
Alle oens barer (og mange af restauranterne) laa paa store traeterasser ovenpaa vandet. Super hyggeligt at sidde og drikke en lunken (men STAERK) rom og cola her. En aften var vi nogle stykker, som var taget ud og spise paa en restaurant, som laa paa en af disse traeterasser. I midten var der lavet et hul, saa man kunne se ned i havet. Her svoemmende soepindsvin, soestjerner, fisk og en kaempe blaeksprutte rundt! Helt fantastisk at se denne blaeksprutte svoemme rundt og spise fisk paa saa naert og naturligt hold. Den stoerste oplevelse var dog, da en stor rokke svoemmede forbi (med en diameter paa ca. 80 cm)... Rokken havde respekt blandt de andre fisk - blaeksprutten blev saa bange, at den skiftede farve!!

Da vi vendte tilbage til Tela, skulle Honduras spille fodboldkamp mod El Salvador - en VM-kval. kamp tror jeg. Sjovt at opleve stemningen her i Honduras. Alle var helt vilde, og store som smaa var klaedt i blaat og hvidt. Og fodboldrusen blev bestemt ikke mindre, da Honduras vandt kampen. Der var larm i gaderne, biler som koerte ude paa gaderne med hornet i bund og med flag ud af vinduet og folk som fyrede kanonslag af til den lyse morgen.

Vi har besoegt en Dole bananplantage. Hondurianerne droemmer om, at kunne starte deres eget banmaerke om et par aar, men indtil videre maa de noejes med udenlandske maerker.
Umiddelbart syntes vi, at det var lidt langt at koere 90 minutter hver vej for at se en bananplantage, men den tanke blev gjort til skamme.
Foerst saa vi selve plantagen. Der var sjovt nok bananpalmer overalt. Udenpaa bananklaserne var der sat plasticposer for at beskytte bananerne mod solen og insekter.
herefter saa vi selve fabrikken. Foerst blev bananerne skaaret af klaserne med snor (det er billigst med snor - og paa den maade kan arbejderne heller ikke skaere sig). Saa blev de vasket og sorteret. De gode bananer eksporteres, og passes naesten som smaa babyer. De daarlige bananer bliver naemest behandlet som skrald (de kaster rundt med dem) - disse bananer bliver spist af hondurianerne selv.
Herefter skulle bananerne igennem en helt masse, bl.a. for at blive vasket rene, saa de er klar til at blive eksporteret.
Til sidst skal bananerne pakkes. det skal goeres paa en helt speciel maade. Bliver bananerne pakket forkert, bliver den arbejder, som har pakket dem, trukket i loen. Forfaerdeligt!
En maanedsloen er ca 5400 L - hvilken er en del mere en paa cigarfabrikken. Aarsagen er at maengden af arbejde varierer, da bananordrerne varierer. Derfor varierer arbejdsdagens laengde og antallet af arbejdere.
Alle landsbyens beboere arbejder mere eller mindre paa fabrikken, saa de er meget afhaengige af fabrikken.
Paa turen frem og tilbage saa vi nogle af jordskaelvenes mange oedelaeggelser - bl.a. kaempe revner i jord og asfalt samt vaeltede broer.

Nu var det saa meningen, at vi skulle have undervisning i spansk - men efter den foerste dags undervisning stod det meget klart for Katja, Stinne og jeg, at det fik vi ikke meget ud af. Undervisningens fokus var paa gramatikken, i stedet for at laere at foere en samtale. Og laererne snakkede ikke et ord engelsk. Derfor besluttede vi at lave vores planer en smule om. Vi forlod gruppen, og rejste til Guatemala allerede d. 12. juni i stedet for d. 16. som det ellers var planen. Paa den maade for vi mere tid til vores stramme program, og slipper for at spilde tiden paa meningsloes undervisning.

Den sidste aften i Honduras havde jeg desvaerre en grim oplevelse. Da Cecilie og jeg var paa vej hen paa restauranten for at spise aftensmad (klokken var 19), blev vi rullet af en mand paa cykel. Jeg var meget cool under selve episoden - jeg gav ham kun, hvad der svarer til ca. 30 dkr (trods det at jeg baade havde mit kamera og langt flere kontanter paa mig). Cecilie var til gengaeld helt ude af den, hvilket ogsaa var meget forstaaeligt, da hun ogsaa var blevet rullet paa Utila ugen forinden.
Bagefter havde jeg det til gengaeld meget daarligt - her kom chokket, taarerne og rystelserne. Jeg var helt ude af den. Jeg foelte det som om, at hele mit skelet rystede. Jeg sov naermest ikke hele natten.
Men nu har jeg det heldigvis godt igen - det tog ca. 1,5 doegn, inden det vendte.

Her til sidst skal maden og trafikken i Honduras lige have et par ord med paa vejen!!
I Honduras er vejene faa og meget bumbede. Bilerne koerer meget staerkt og overhaler saa snart chancen byder sig. Men til gengaeld er de meget hensynsfulde bilister. De giver tegn til hinanden om, hvornaar de kan overhale, goer plads til hinanden, hvis man alligevel ikke kan naa at overhale, samt saenker farten, hvis nogle af de modkoerende biler er i gang med at overhale. Virkelig utroligt! Og noget vi danskere kunne laere lidt af!
I vejkanten graesser heste og koer fredeligt, de lader sig ikke stresse af, at bilerne suser forbi.

Maden hernede er ikke specielt varieret, hvis det skal vaere honduriansk mad (det er selvfoelgelig ogsaa muligt at faa fast food, europaeiske retter med pasta og mexicansk mad). Ofte er det grillet fisk, ris m. boenner, lidt salat og stegte bananer der er paa menuen.
Har faaet indtryk af, at bananen er Honduras nationalfrugt. For her i landet findes alt i en bananudgave - f.eks. er de fleste chips lavet af bananer, og Mirinda har en sodavand med banansmag!!

Det bliver ordene fra denne gang - naeste gang jeg giver lyd fra mig, vil jeg fortaelle om mine oplevelser her i Guatemala.

Ha' det godt - og spis en masse jordbaer for mig.
Solskin, lunkne rom og cola'er samt varme tanker fra Mette
...

USA - LA - Home sweet home

kristianschmidt — Fri, 2 Jan 2009 09:54:42 +0100

...

USA - San Diego

fimpe — Fri, 2 Jan 2009 05:59:23 +0100

Saa kom vi til San Diego.. Den foerste dag var vi helt smadrede, saa det endte med vi gik tidligt i seng.. Igen..

Soendag var en rigtig afslapningsdag, hvor de 20 graders varme blev nydt. Senere tog vi i K-mart og kiggede paa deres enorme maengder af alting. Selvfoelgelig skulle der ogsaa gambles lidt, saa vi tog lige paa kasino Barona i et indianerreservat.. Der blev lagt ud med at vinde, men som saedvanlig gik det den forkerte vej i sidste ende.. Vi havde dog kun 5 dollars med:p

Mandag var vi i Magic Mountain, som ligger i naerheden af Los Angeles. Koereturen tog et par timer, men da vi saa kom frem var turen det hele vaerd. Der var de sygeste rutschebaner, og tror vist nok lige jeg har faaet kureret min hoejdeskraek. Nadia fik ogsaa lov til at proeve og foelge med bilerne paa motorvejen paa vejen hjem(De koerer gennemsnitligt 150km/t, og man maa overhale indenom), eftersom vores driver var traet. Nadia fik vist ogsaa overvundet sin skraek:)

Dagen efter var vi ude og loebe:o Nadia havde problemer med vejrtraekningen, hvor jeg mere loeb i forvejen og holdt oeje med om der var nogle klapperslanger. Ellers var vi ude og shoppe i Westfield Mall, og vi skal i hvert fald tilbage dertil.

Om Onsdagen var det Nytaarsaften. Her tog vi med Anita, Danny og de to smaa i Wild Animal Park. Det var superhyggeligt og se alle de vilde dyr, lidt a'la Knuthenborg.

Selve aftnen gik med god mad og hygge. Desuden fik vi afproevet Prebens kartoffelkanon, der kunne fyre en kartoffel af med 300 km/t:P Haha..

Idag har vi saa, igen, vaeret ude og loebe og ude paa en ranch, hvor en opdraetter introducerede os for nogle fuldblodsheste, anvendt til hestevaeddeloeb. I morgen skal vi i Westfield igen, off course:)

Alt i alt en dejlig uge efter vores lidt skraemmende start i Hollywood..

...

USA - Nytaarsudflugt til den anden side af oeen

hansenognielsenpaatour — Thu, 1 Jan 2009 11:04:09 +0100

Nytaars aftens dag startede brat. Nadine vaekkede os inden hun tog paa arbejde og ca. en time efter var Collin klar til at komme ud af doeren. Han havde tilbudt os at koere os til Hana!

Foerste stop paa vejen var ved surfboard 'kirkegaarden' (et sted hvor man kan aflevere sit slidte bradt som saa bliver genfoedt som hegn) - rigig flot. Efter et mindre photo shoot koerte vi videre og gjorde stop ved en bambusskov. Her var det meningen at vi skulle hoppe ud fra et vandfald, men da det havde regnet for meget kunne det ikke lade sig goere! Vi fortsatte og gjorde holdt ved endnu et flot vandfald.. Mens vi tog billeder, afmonterede Collin doerene paa jeepen!

Vi holdte ind ved et lille hyggeligt sted ude midt i ingenting og fik varm kakao mens vi kiggede paa goejl - herefter videre til et sted hvor vi saa 'blowholes' og badede i en grotte. Saa inviterede Collin os paa ris og chilli + 'PB and J's" i Hana. Noej hvor vi hyggede.. da frokosten var veloverstaaet trillede vi ud til 'Seven pools' hvor vi vandrede 2 mil op af et bjerg til et overdaadigt vandfald og 2 mil nedaf igen. Vejen tilbage var egentlig lukket for gennemkoersel (pga. stenskred, oedelagte broer og oversvoemmelse) men vi blev enige om at jeepen sagtens kunne klare det.. Det kunne den ogsaa godt, men det var rimelig vildt!

Undervejs paa turen havde vi diskuteret skydning lidt, saa da moerket faldt paa gjorde vi holdt ved vandet, fik oerepropper i og stukket et Magnum 44 i haanden - saa gjaldt det bare om at ramme boelgerne! Collin syntes vi skulle proeve det og det var da ogsaa meget sjovt :)

Bagefter gav vi den fuld gas hjemad de snoede veje. Efter et bad var vi klar til at fejre nytaar hjemme i hytten - Collin og Nadine skulle endnu igen til koncert!

RIGTIG GODT NYTAAR TIL ALLE

...

USA - Mod vest

hansenognielsenpaatour — Thu, 1 Jan 2009 10:42:45 +0100

Vi stod op og koerte med Collin hen til Austin. Her skulle de lige have lavet lidt papirarbejde, saa imens saa vi TV. Derefter koerte de os til shoppingcentert i Kahului hvor vi efter lidt kiggeri tog en bus til Lahaina - en hyggelig lille by som var meget turistet! Vi fik en laekker frokost paa Cafe Cool Cat og bevaegede os efterfoelgende ned til havnen for at se en rigtig flot solnedgang.. Paa vejen tilbage kiggede vi lidt paa butikker inden turen gik Kihei. Her koebte vi ind til nytaarsaften og moedtes lidt senere med Collin og Nadine som endnu engang tog os med hen til Joel hvor vi noed endnu en laekker middag i selvskab med en masse andre.. Vi var foerst hjemme kl 2, saa vi hoppede i seng med det samme!! ...

USA - Snorkling

hansenognielsenpaatour — Thu, 1 Jan 2009 10:32:51 +0100

Det var meningen at vi skulle have vaeret tidligt afsted, men der blev snuset rimelig meget inde ved siden af. KL 10, efter indsamlig af laekker frisk guava, koerte vi med Collin hen til hans bror, hvor vi skiftede bil og koerte mod Kihei. Vi stoppede og fik lejet det noedbendige udstyr til snorklingen inden de koerte os ned til et godt rev. Der saa vi fantastiske favestraalende fisk og skoere skildpadder og fik da ogsaa en omgang sol paa trods af den lettere overskyede himmel. Efter fire timer ved vandet gik vi ind til byen for at aflevere grejet og faa os en lille is inden vi tog bussen til Makawao og blev samlet op af soede Collin (efter en anelse ventetid med popcorns indkoeb). Hjemme igen blev vi inviteret over til farmerparret Craig og Debbie hvor vi hyggesnakkede i deres gigantiske koekken (minimum fire gange saa stort som et gennemsnitligt). I mellemtiden havde Nadine lavet laekker suppe som vi indtog, mens vi saa Scare Tactics. Om aftenen skulle Collin og Nadine til koncert, saa vi hyggede med popcorn og toesefilm til vi ikke kunne mere. ...

USA - Strand dag, laekker mad og skoenne boesser!

hansenognielsenpaatour — Thu, 1 Jan 2009 10:24:04 +0100

Soendag sov vi en anelse laenge og Collin og Nadine tilboed os at komme med paa stranden. Saa vi tog med dem til Big Beach syd for Kihei, hvor vi dasede under den overskyede himmel og kiggede paa hvaler mens de spillede volley med gutterne. Vi gik en tur til Little Beach (paa den anden side af en temmelig stejl klippe) som er en slags nudiststrand. Der saa vi en masse noegne mennesker og doede koraller. I volleyball lejren kom Nick til og inviterede os med paa en koeretur til La Perouse Bay, hvor vi saa gamle vulkaner og gik paa 200 aar gammelt lava - samtidig fik vi tips til gode snorklesteder. da solen var ved at gaa ned tog vi med Collin til Little Beach for at se saakaldt Drum circle - en masse mere eller mindre noegne mennesker staar/sidder i en ring og spiller paa forskellige trommer og andre rytmeinstrumenter mens folk danser i midten. Der var ogsaa forskellige ild optraedener med saavel gamle damer som smaa piger. Derefter koerte vi hjem til Joel, hvor ogsaa Will og Chad (tre super soede filipinske boesser) var og Nadine selvfoelgelig - der hyggede vi saa med veltilberedt toretters menu, laekker vin og CSI. Paa hjemturen skulle jeepen have fuld gas - der roeg et par kegler paa motorvejen og vejbumpene gennem Makawao floej vi hen over.... Det var sjovt!

Inden vi sagde godnat fik vi grinet igennem af diverse videoklip.

...

USA - Cykeltur og hash

hansenognielsenpaatour — Thu, 1 Jan 2009 10:12:14 +0100

Vi sov en anelse laenge, men da Collin havde fikset hjulet var det op paa jernhesten og afsted. Foerst tog vi til Paia hvor vi fandt et super laekkert supermarked. Der koebte vi ind til en lille rugbroedsmad som vi indtog paa stranden hvor surferne underholdt os. Derefter var det til Kahului og efter en eftermiddags snack ville vi egentlig have taget bussen hjem (det var begyndt at dryppe lidt/blaese op) men der var ikke plads til cyklerne.... Vi begav os ud paa den lange tur, men da det begyndte at blive moerkt og lyne stillede vi os op og blaffede (vi havde ogsaa koert omkring 30 km). En kinamand stoppede hurtigt i hans ute og koerte os helt til Makawao, hvor vi saa forsoegte at ringe hjem men de svarede ikke saa vi maatte finde endnu en soed uteejer og heldigvis var der en, der godt gad at koere os hjem. Efter et hurtigt bad var vi egentlig klar til at gaa i seng, men vi blev budt paa baade is, tang, godter og hash (roeget gennem en maskine, saa man ikke faar den skadelige roeg ligesom cigaretter) og vi sagde naturligvis ikke nej.

Vi hyggede hele aften med Collins storebror Austin, rejsesnak og film og gik til koejs ved 1 tiden. Vi noed at sove under naesten aaben himmel og alle stjernerne..

...

USA - Mod Maui

hansenognielsenpaatour — Thu, 1 Jan 2009 10:00:30 +0100

Vi sagde farvel til Karola og gik mod busstoppestedet. Efter en times koersel rundt i Honolulu var vi ved lufthavnen. Vi checkede ind og ventede paent ved gate 53 i et par timer inden vi fik lov til at gaa ombord. Til vores store overraskelse saa vi at vi (for foerste gang) ikke skulle sidde ved siden af hinanden - godt turen kun varede en halv time... Piloten gad ikke engang slukke for selelampen! I Kahului ville vi have taget en bus, men den ville ikke have os med, da vores rygsaekke var for store, saa vi maatte punge ud til en taxa. Sikke en traels mand - og han kunne ikke engang finde den adresse, som vi troede var rigtig, men viste sig at vaere helt forkert... Men heldigvis havde vi Collins telefon nummer og fem min efter var han ved kirken. Collin og Nadines 'hus' er faktisk bare en stor garage med toilet og koekken tilknyttet, vi fik en hurtig rundvisning og en lille snak. Efter lidt hygge blev vi inviteret med til Kihei hvor de skulle ned og spille beach volley. Vi gik en tur langs vandet, kiggede butikker og fik en laekker thailandsk middag serveret i en halv ananas. Da vi koerte hjem var vi lige forbi Walmart - han skulle have en ny slange til cyklen saa vi kunne komme til at cruise..

INFO:

De er begge midt i tyverne og oprindeligt fra Wisconson - han er af den fraekke haandvaerker type, som arbejder lidt her og der og en af de foerste ting han fortalte om sig selv var, at han har recept paa hash - han maa lovligt have en forholdsvis stor maengde hash paa sig. Hun er en sporty tjener paa deltid som ogsaa laver lidt bogholderi for farmeren - de bor til leje hos en farmer langt ude paa landet oppe ad en vulkan, naermeste by er Makawao.

...